Tekstkritiske retningslinjer

af Jens Bjerring-Hansen

En redegørelse for de principper og pragmatiske overvejelser, der knytter sig til den videnskabelige udgivelse og formidling af Hovedstrømninger og tilhørende ressourcetekster på www.georgbrandes.dk.

1. Indledning

1.1. Kort om udgaven

Udgaven er en digital, tekstkritisk og kommenteret udgave af Georg Brandes’ Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur (1872-1890).

Udgivelsesprojektets primære målgruppe er akademisk, dvs. forskere, studerende og særligt interesserede, men med den elektroniske publicering er forhåbningen at nå et bredere publikum, som med den engelske versionering af sitet, potentielt bliver internationalt.

Førsteudgaverne af de seks bind danner tekstgrundlag, og udgaven er forsynet med et selektivt variantapparat, der oplyser om de ændringer, Brandes foretog i senere udgaver. Dertil kommer udførlige forskningsbaserede introduktioner til de enkelte bind af Hovedstrømninger, registre over personer, værker, litterære karakterer og steder, linkning til DSL’s ordbøger, søgemuligheder, en tidslinje over Brandes’ liv og internationale aktiviteter, samt forskellige ressourcetekster: tyske, engelske og franske oversættelser af værket samt Brandes’ Forklaring og Forsvar (1872) og selvbiografien Levned 1-3 (1905-08).

På webstedet georgbrandes.dk kan man desuden finde den udforskning af Hovedstrømninger som litteraturvidenskabelig og kulturkritisk begivenhed, som er foregået inden for rammerne af forskningsprojektet. Også projektets eksperimenter med digitale tekstanalytiske metoder er dokumenteret.

Hovedredaktør af udgaven og webstedet har været Jens Bjerring-Hansen (Københavns Universitet). Om øvrige medarbejdere, bidragydere og samarbejdspartnere se her

1.2. Forkortelser

  • DigHo = Digitale Hovedstrømninger
  • HS = Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur
  • SS = Georg Brandes: Samlede Skrifter
  • DSL = Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • KB = Det Kongelige Bibliotek

2. Overblik over materialet af udgaven

2.1. Tekster

Udgaven består af tre grupper af tekster, nemlig den danske originaludgave af HS 1-6 samt to forskellige typer supplerende ressourcetekster, dels oversættelser af HS til tysk, engelsk og fransk, dels selvbiografiske skrifter:

Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur udkom i København i seks bind 1872-90 hos forlaget Gyldendal. Hvert af disse bind kom i forfatterens egen levetid i et antal nye udgaver og oversættelser. Forfatterens manuskripter er kun delvist bevaret til nutiden.

  • bd. 1. Emigrantlitteraturen. 1872. (inkl. "Indledning" til hele værket)
  • bd. 2. Den romantiske Skole i Tydskland. 1873
  • bd. 3. Reactionen i Frankrig. 1874
  • bd. 4. Naturalismen i England. 1875
  • bd. 5. Den romantiske Skole i Frankrig. 1882
  • bd 6. Det unge Tyskland. 1890

Dertil kommer oversættelser af HS til tysk, engelsk og fransk

  • Die Hauptströmungen der Literatur des neunzehnten Jahrhunderts. 6 bind, Berlin 1872-87 (bd. 1-5) og Leipzig 1891 (bd. 6).
  • Main Currents in Nineteenth Century Literature, vol. I-VI, London/New York 1901-05.
  • Les grands courants littéraires au XIXe siècle. L'école romantique en France, Paris 1902 (alene bd. 5).

Projektet omfatter tillige

  • Forklaring og Forsvar. En Antikritik. Gyldendal 1872.
  • Georg Brandes: Levned i tre bind. Grundteksten udgøres af:
    1. 1. Levned. Barndom og første Ungdom. Gyldendal 1905.

      2. Levned. Et Tiaar. Gyldendal 1907.

      3. Levned. Snevringer og Horizonter. Gyldendal 1908.

2.2. Udgavens omfang

Udgaven er digital, men dens omfang kan anskueliggøres ved hjælp af de trykte bøger: i alt 10.232 bogsider m. tekst (vel at mærke relativt kompakte sider à ca. 1.200-1.500 tegn med mellemrum).

  • HS 1-6 (i alt 2.720 bogsider)
  • HS-oversættelser til tysk (2.850 s.), engelsk (2.900 s.), fransk (500 s.)
  • Levned 1-3 (1.180 s.) og Forklaring og Forsvar (72 s.)

Til dette kommer udgavens om-tekster: introduktioner til de enkelte tekster, tekstkritiske noter, real- og verbalkommentarer, variantapparat, tekstredegørelser, brugervejledning etc.

2.3. Organisering og præcisering af de filologiske arbejde

Det filologiske arbejde udføres af specialister ved DSL. Arbejdet indebærer:

  • valg af grundtekst
  • kollationering af tekster,
  • tekstetablering (inkl. emendationer, dvs. rettelser af fejl i grundteksten, fx tryk- og sætterfejl),
  • tekstkritiske noter (med redegørelse for de rettelser, som redaktionen har foretaget imod grundtekstens læsemåder),
  • kommentarer (med foreklaring af vanskelige ord sagsforhold),
  • registrering/databasering af personer, værker, steder og litterære karakterer,
  • udarbejdelse af (selektivt) variantapparat (med dokumentation af de vigtigste ændringer, som HS gennemgik i senere udgaver af værket fra forfatterens levetid),
  • tekstredegørelser (med oversigter over relevante manuskripter og tryk samt bibliografiske beskrivelser af de tryk, der er lagt til grund), samt
  • introduktioner (om værkets baggrund, tilblivelse, efterliv m.v.) forfattet af en ekstern forskergruppe i dialog med DSL-redaktionen.

Dog behandles alle tekster ikke ens:

  • Oversættelserne af HS gengives ikke tekstkritisk, men alene som korrekturlæst oscr-scanner tekst. De kommenteres ikke og ledsages kun af korte introduktioner (ved DSL-redaktionen).
  • De biografiske ressourcetekster gengives tekstkritisk, men – som udgangspunkt – ukommenteret. De ledsages af korte introduktioner (ved DSL-redaktionen).

3. Kodning, opmærkning og publicering

3.1. Kodning og opmærkning

Udgangspunktet er DSL’s kodningsmanual, udviklet af Thomas Hansen i dialog med digitale udgivelsesprojekter på DSL. Manualen er baseret på nyeste TEI-standard (P5). Manualen er tilpasset de særlige krav, som DigHo stiller. Generelt er Brandes-teksterne enkle i strukturen og uden mange indholdselementer. Imidlertid stiller nogle af IT-løsningerne på de filologiske problemer særlige krav til opmærkningen. Det gælder variantapparatet (jf. pkt. 6), men også de databaserede registre (jf. pkt. 7.2).

3.2. Publicering

Teksterne publiceres digitalt på DigHo’s netsted, georgbrandes.dk (se pkt. 10).

4. Valg af grundtekst

Til grund for udgivelsen ligger den første publicerede version af Georg Brandes’ bøger (førsteudgaverne). De dansksprogede gengives desuden i faksimiler (dvs. digitale billedscanninger) med mulighed for parallelvisning med den elektroniske tekst.

Udgavens grundtekstvalg – og tekstsociologiske udgangspunkt – flugter med aktuelle (ny)filologiske forfatterskabsudgaver i Skandinavien (fx Ludvig Holbergs Skrifter, Grundtvigs Værker, Henrik Ibsens Skrifter og Selma Lagerlöf Arkivet). Valget ligger i den forbindelse i naturlig forlængelse af forskningsprojektets overordnede sociologiske interesse i Hovedstrømninger som offentlig begivenhed og kulturkritisk intervention. Det var førstetrykkene, som publikum først stiftede bekendtskab med, og som umiddelbart gjorde epoke og vakte jubel og furore. Hensynet til den historiske rekontekstualisering af værket vejer tungere end en kvalitetsvurdering, der kunne falde ud til fordel for de senere, omarbejdede udgaver.#

# Den anden yderlighed – at gå bag om førstetrykkene og basere udgaven på forelæsningsmanuskripterne eller andet håndskriftmateriale – tillader materialesituationen ikke. Manuskripter er kun delvist overleveret, jf. pkt. 2 ovenfor. Tekstvalget i tilfældet HS diskuteres i Per Dahl »Det kritiske tekstvalg. Problemer og perspektiver«, i Jørgen Hunosøe & Esther Kielberg (red.): I tekstens tegn, 1994, s. 96-124, hvor der tales der for og imod hhv. førstetryk og ”best texts” som tekstgrundlag, samt i Johnny Kondrup: Editionsfilologi, 2014, s. 112, hvor førstetrykkene anbefales.

5. Tekstetablering

5.1. Generelle principper

Teksterne er som udgangspunkt etableret umoderniseret (dvs. ved bevaring af den oprindelige ortografi og interpunktion) og unormaliseret (dvs. uden at ophæve inkonsekvenser i forfatterens ortografi og interpunktion). Af hensyn til læsbarheden angives dog visse ældre eller inkonsekvente normer vedr. typografi og interpunktuation – uden indflydelse på betydningsindholdet – efter mere moderne og/eller konsekvente principper. Denne harmonisering gælder følgende punkter:

  • typografi
    1. Spatiering/spærring som fremhævelsesmiddel angives ved kursiv; de meget få eksempler på kursiv (i HS, bd. 6) brugt som emfatisk markør eller etymologisk signal gengives ligeledes med kursiv.
    2. Originalens sideskift- og linjebrud imiteres ikke, men originalpagineringen noteres.
    3. Klummetitler ("løbende titler") og arksignaturer gengives ikke løbende (se dog straks nedenfor i forbindelse med 'kapiteloverskrifter').
    4. Originalens typografiske inventar er dokumenteret i de digitale faksimiler.
  • citationstegn og -teknik
    1. Originalens franske citationstegn ”«… »” er erstattet med danske ”» … «”.
    2. Indskudt begyndende citationstegn ved nyt afsnit i længere citater er udeladt.
    3. Manglende citationstegn: Den svingende praksis ang. markering af citatslutning og, sjældnere, -begyndelse harmoniseres ved indsætning af manglende citationstegn. Der indsættes kun et manglende tegn, når det tydeligvis mangler. I tvivlstilfælde er indgrebet ledsaget af en tekstkritisk note.
    4. Også manglende markering af afbrydelse i citat er udbedret efter moderne systematik: ved indsættelse af afsluttende citationstegn før og begyndende citationstegn efter inkvit, fx i tilfældet, »Terningerne, sagde Cæsar, er kastet«
  • værktitler
    1. Den vaklende praksis ved markering af værktitler er harmoniseret, således at disse altid omgives af citationstegn: ”» … «” Ved fortolkningsproblemer omkring klassificeringen (fx “Werther” - bog eller karakter?) er usikkerheden noteret i en kommentar.
  • kapiteloverskrifter
    1. Hovedstrømningers kapitler har ingen kapiteloverskrifter, kun en lakonisk nummerering. Til hjælp for læseren af DigHo er den levende klummetitel indsat som overskrift for de enkelte kapitler i skarp parentes. I de tilfælde, i bd. 1 og 2, hvor der er flere klummetitler pr. kapitel, angives den første som overskrift. En note til overskriften redegør for klummetitlernes ordlyd.

5.2. Emendation og tekstfejl

DigHo retter tekstfejl, herunder sætter- og trykfejl, i tekstforlægget (dvs. førsteudgaven). Udgaven lægger Johnny Kondrups definition af tekstfejl til grund for emendationen: ”en tekstfejl er en (historisk begribelig) forstyrrelse af tekstens mening inden for en nærmere bestemt kontekst” (Editionsfilologi, 2014, s. 152-53). Vurderingen af, om noget er en fejl, sker således ikke ud fra en moderne, men ud fra en begrundet forestilling om Brandes’ samtids synsvinkel. Når en fejl da er konstateret, rettes den for at rekonstruere en forståelse af teksten, som man kan antage at forfatteren og hans samtidige læsere ville have af teksten.

Udgaven opererer med tre typer af fejl:

  1. Bagatelfejl af typografisk karakter, fx læderede typer, skævhed i satsen, uintenderet typografisk luft mellem bogstav og interpunktionstegn. Også manglende citationstegn hører til i denne kategori, når placeringen af det manglende tegn er evident. Disse rettes stiltiende.
  2. Banale fejl, hvor resultatet er et ord, der ikke kan eksistere i sammenhængen, og det samtidigt er entydigt, hvad der skal rettes til, fx omvendte typer, accentforveksling, bogstaver, der har byttet plads eller oplagte skrive- eller sætterfejl i øvrigt (fx ‘hum’ for ‘hun’, eller – i en given syntaktisk sammenhæng – ’kan’ for ’han’. Disse rettes uden angivelse af læsemåder i øvrige tekstkilder.
  3. Egentlige fejl af forskellig slags, jf. nedenfor. Disse rettes efter konsultation og evt. dokumentation af læsemåder i senere udgaver af HS fra Brandes’ levetid.

5.2.1. Emenderingsprocessen

I forbindelse med tekstemenderingen er de senere udgaver fra Brandes’ levetid som hovedregel konsulteret i arbejdet med at foretage rettelser af fejl i førstetrykkene. Hvis en muligvis fejlagtig ordlyd er rettet til noget mere meningsfuldt i en senere udgave, er det et argument for, at der faktisk er tale om en fejl i førstetrykket, som skal rettes efter de senere udgavers ordlyd. De senere udgaver af HS er dog i vidt omfang omarbejdede og – især for Samlede Skrifters vedkommende – harmoniserede og moderniserede, hvorfor de ikke altid kan bruges som belæg.

Også manuskriptmaterialet til HS kan være inddraget i emenderingsprocessen. Tilblivelsesvarianter – dvs. ændringer i et manuskript foretaget i løbet af skriveprocessen – anføres i tekstkritiske noter, når de indgår i beslutningen om en given problembehæftet læsemåde i førstetrykket. (Manuskriptvarianter angives udelukkende i sådanne tilfælde, ikke konsekvent i form af variantnoter, se pkt. 6 om variantapparat).

I de tilfælde, hvor ingen tekstkilder har en acceptabel ordlyd, foretages en udgiverrettelse (konjektur).

I forbindelse med emenderingen er det taget højde for Brandes’ egne rettelsesblade. Til originaludgaven findes listerne bagest i de senere bind samt i andre af Brandes’ bøger i disse årtier. Ligeledes tages der højde for Brandes’ egne rettelser i trykmanuskripter samt i trykte eksemplarer af HS (fx L. Zeuthens ex fra KB). Alle disse forfatterrettelser er belæg, men ikke bevis for tekstfejl.

Om udformningen af tekstkritiske noter, se nfr. under pkt. 5.3.

5.2.2. Sagfejl

Hovedstrømninger er præget af hastværk, særligt de første fire bind (1872-75). Dette skal udgaven dokumentere, men ikke råde bod på. Udgangspunktet er, at der ikke rettes, selv når der skydes helt ved siden af fra Brandes’ side. Fejlene udpeges og uddybes ved hjælp af kommentaren.

5.2.3. Citatfejl

Udgangspunktet gælder: Citatfejlen rettes kun efter kilden, hvis den gør citatet åbenbart meningsløst, eller hvis fejlen giver citatet en mening, som klart strider mod konteksten.

Fejl, som Brandes overtager fra sit forlæg når han citerer, rettes normalt ikke. I særlige tilfælde, hvor en fejl har betydelig konsekvens for Brandes' argumentation, forsynes den i stedet med en kommentar (og ikke en tekstkritisk note).

Ved citater på originalsprog: Hvis GB i citater overtager ordlyd fra fx en bestemt udgave af Taine, fastholdes det som udgangspunkt uændret. Det omvendte gælder også: Hvis GB har ændret i ordlyden, fastholdes de ændrede former – og hvis der er tale om væsentlige ændringer af ordlyden, gøres der en bemærkning herom i en kommentar (og ikke en tekstkritisk note). Justeringer af forlæggets ortografi eller interpunktion i GB's tekstgengivelse dokumenteres ikke.

Ved citater i oversættelse: Hvis Brandes i sin oversættelse af citater foretager en meningsændrende forskydning af kildetekstens mening, gøres der en bemærkning i en kommentar (og ikke i en tekstkritisk note).

Generelt skal det bemærkes, at udgaven kun ved mistanke om tekstfejl eller ændringer i ordlyd (ved citater i original) eller meningsforskydning (ved citater i oversættelse) har forsøgt at identificere og konsultere de eksakte kilder, Brandes citerer fra. Vi rekonstruerer snarere Brandes’ læsning og litterære horisont end hans bibliotek og biblioteksbrug (jf. pkt. 7.1 om citatidentifikation i realkommentaren).

Om udgavens harmonisering af forlæggets inkonsekvente citationsteknik, se ovenfor under pkt. 5.1.

5.2.4 Stavefejl (fremmedsprog)

Når Brandes (eller sætteren) i gengivelsen af fremmedsproglige citater eller egennavne begår fejl, fx forveksler franske accenter (aigu og grave), rettes dette som banale fejl med en lakonisk note.

5.2.5. Interpunktionsfejl

De almindelige retningslinjer gælder også interpunktion. Ang. stiltiende indgreb i tegnsætningen, se ovenfor under pkt. 5.2.

5.3. Tekstkritiske noter, udformning

Rettelser i forhold til grundteksten dokumenteres i de tekstkritiske noter. Tekstkritiske overvejelser kan udtrykkes i en kommentar, se eksempler under pkt. 5.2.2. og 5.2.3. Om vanskelighederne ved at dokumentere korrekte læsemåder ved at konsultere senere udgaver af HS på grund af varians, jf. ofr. under pkt. 5.2.1.

5.3.1. Standardnoternes udformning

I tilfælde, hvor udgaven retter en fejl i førstetrykket ved hjælp af en læsemåde fra en eller flere andre tekstkilder, angives disse tekstkilders sigler umiddelbart efter lemmategnet, dvs. afsluttende kantet parentes: ]. Om materialesituationen og de anvendte sigler, se ofr. under pkt. 2.2.

Eksempel: Dem] B C SS FU 1923-24, dem A.

Hvor ingen tekstkilder har det, der må opfattes som den rette tekst, foretages der en udgiverrettelse (konjektur). Tekstrettelsen angives som lemma uden sigel. Herefter angives grundtekstens læsemåde fulgt af de øvrige tekstkilders læsemåder i rækkefølge:

Eksempel: Dem] dem A B C ms, Deres SS FU 1923-24.

I mange tilfælde vil ordlyden have ændret sig i senere udgaver til skade for sammenligningsgrundlaget. Da noteres tekstrettelsen således:

Eksempel 1: De] de A, ændret ordlyd pga. omarbejdelse i B og senere udgaver. (Emigrantlitteraturen, s. 123, l. 18)

el. (som mellemform):

Eksempel 2: Digterne] Digtene B, ændret ordlyd pga. omarbejdelse i C og senere udgaver. (Naturalismen i England, s. 440)

5.3.2. Notering af banale fejl

I nogle tilfælde kan den tekstkritiske note gøres mindre omfattende end standardnoterne. Når det handler om banale fejl, se ofr. under pkt. 5.2., angives ikke læsemåder fra senere udgaver. Her oplyses alene originalens fejlagtige læsning i den tekstkritiske note.

Eksempel 1: Udvalg,] Udvalg. A (Reactionen i Frankrig, s. 28)

Eksempel 2: hvor] kvor A (Forklaring og Forsvar, s. 52)

Om bagatelfejl, der rettes stiltiende, se ofr. under pkt. 5.1.

6. Variantapparat

Georg Brandes’ tekster, ikke mindst Hovedstrømningers seks bind, er levende størrelser, der ændrede sig fra udgave til udgave i kraft af forfatterens revisioner. Disse havde med stilistik og ortografi at gøre, men også med substansen. Forfatteren blev klogere og mere indlæst i sine emner, ligesom han fik nye æstetiske og ideologiske impulser.

Dette variantapparat er selektivt, idet der er anlagt et kvantitativt defineret væsentlighedskriterium ved bedømmelsen af, hvilke varianter der skal medtages, nemlig: 2 linjers ændret tekst i form af udeladelser, tilføjelser eller omarbejdelser i forhold til førsteudgaven. Samme pragmatiske begreb om varians er lagt til grund i Jens Kr. Andersen og Chr. Jacksons »Georg Brandes: Emigrantlitteraturen« (Danske Studier, 1971) og i Per Dahls forarbejder til en bibliografi over Brandes’ forfatterskab. Udpegningen af varianter er foretaget ved hjælp af både digitale kollationeringsværktøjer og analog kontrollæsning.

I en indledende prosaredegørelse til hvert bind af Hovedstrømninger, er den varians, der falder uden for perspektivet, karakteriseret og eksemplificeret, ligesom der fra redaktionens side er gjort rede for grundtendenserne i forfatterens revisionsarbejde.

Variantoptegnelserne er fra redaktionens side dels klassificeret (som udeladelse, omarbejdelse eller tilføjelse), dels forsynet med ressumerende overskrifter, der uddyber de reviderede afsnits karakter, fx “Om Byrons anden parlamentstale”.

Det, der sammenlignes, er i alle tilfælde 1. og 2. udgaven af de enkelte bind af Hovedstrømninger. I nogle tilfælde af udgivelseshistorien er der indimellem disse udgaver skudt en tysk udgave, som var det egentlige grundlag for revisionen. De tyske varianter er ikke medtaget i apparatet. For udgivelses- og oversættelseshistorien til de enkelte bind henvises til redegørelsen for Udgaveforhold. Her findes også i kort form en beskrivelse af de større ændringer, der forekommer i senere udgaver af de enkelte bind.

7. Kommentarer

Til dato er hverken HS eller andre af Georg Brandes’ væsentlige værker blevet udgivet i kommenteret form. Der er med andre ord ingen direkte forarbejder at støtte sig til. Målgruppen for DigHo er ideelt set den interesserede læser; et primærpublikum er dog akademiske læsere. Overvejelser om kommentarniveau knytter sig især til realkommentaren (pkt. 7.1), da verbalkommentaren principielt er altomfattende qua linkning til den digitale ODS (pkt. 7.3).

7.1. Realkommentarer

7.1.1. Kommentar og registre

Realkommentarens område er indskrænket af de registre, der knytter sig til personer, værker, steder og (fiktive) karakterer i HS, se ndf. under 7.2. Når det skønnes nødvendigt for læserens forståelse af teksten, kan en supplerende realkommentar knyttes til de nøgterne registeroplysninger på et pågældende sted.

7.1.2. Realkommentarens hovedområder

Foruden suppleringer til vidensområderne dækket af registre oplyser kommentaren – i det omfang, det skønnes nødvendigt for forståelsen af teksten – om forhold som:

  • historiske sagsforhold (begivenheder, fænomener, begreber etc.)
  • samtidige debatter
  • referencer til mytologiske og bibelske fortællinger
  • talemåder
  • henvisninger eller forbindelser til andre Brandes-tekster (herunder korrespondance)
  • uddybning af tekstkritiske problemer, jf. ofr. under pkt. 5.2.2. og 5.2.3.
  • citater (først og fremmest litterære citater, jf. 7.1.3)
  • Brandes’ kilder (i samarbejde med den overgribende kommentar i efterskriften, jf. 7.1.4)
  • visse ældre ord (der ikke er dækket af ODS, eller som har skiftet betydning siden ordbogen, jf. pkt. 7.1.5)
  • 7.1.3. Citater

    Kilder til Brandes’ anførelse af tekst, som andre har skrevet eller sagt, identificeres så vidt muligt, dog med den fleksibilitet i kommentarens dækning, at citater fra håndbøger, historiske fremstillinger o.lign. kun dokumenteres i beskedent omfang.

    I nogle tilfælde må passager i citationstegn skønnes ikke at indeholde fremmed tekst, men GB’s dramatiserede gengivelser eller udlægninger. Dette bemærkes ved en kommentar.

    Citater identificeres ved originaltitel (dog anvendes ved variantformer den alm. betegnelse, fx Romeo and Juliet isf. The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet), 1. udgavens trykår, angivelse af kildested (udpegning af (evt.) kap. eller bog eller akt og scene eller digttitel) samt sidetal så vidt muligt i en moderne pålidelig udgave eller i visse tilfælde 1. el. senere udg. (udgaven angives i kortform m. link til fulde bibliografiske oplysninger).

    • Eksempel 1 (Emigrantlitteraturen, s. 24) Notetekst: “Cit. fra J.L. Heibergs vaudeville Kong Salomon og Jørgen Hattemager, sc. 26, 1825 (Heiberg 1862, 2:161).”
    • Følgende oplysninger fremkommer ved klik el. mouse-over på den bibliografiske kortform i parentesen: J.L. Heiberg, Samlede poetiske Skrifter, vol. 1-9, København, 1862.
    • Eksempel 2 (Emigrantlitteraturen, s. 4): Notetekst: “Mottoet er hentet fra romanen Ardinghello und die glückseligen Inseln, 1787, af den tyske digter Wilhelm Heinse (Heinse 1787, 1:5).”
    • Følgende oplysninger fremkommer ved klik el. mouse-over på den bibliografiske kortform i parentesen: “Wilhelm Heinse: Ardinghello und die glückseligen Inseln, vol. 1-2, Lemgo, 1787.”

    Ved citater på originalsprog angives GB’s eventuelle oversættelse i SS efter formen: “GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. X, s. Y): …”. I tilfælde, hvor citatet er gledet ud i forbindelse med en omarbejdning, gives der ingen oversættelse.

    Ved citater på dansk identificeres det citerede værk, men originalens ordlyd gengives ikke, med mindre der er uoverensstemmelse.

    Tekstkritiske problemer ved citatgengivelse og -oversættelse noteres ikke i det tekstkritiske noteapparat, men i kommentaren, jf. ofr. under pkt. 5.2.3. Generelt bemærkes det, at udgavens væsentligste sigte med kommentaren på dette punkt er at identificere citatkilderne, ikke at undersøge og påvise citatbrugen.

    7.1.4. Kilder

    Så vidt muligt – dvs. i forhold til sekundærlitteraturens angivelser og udgivernes viden og kendskab – er Brandes’ videnskabelige og litterære kilder og forlæg oplyst. GB’s kildegrundlag og hans “genbrugsteknik” bliver berørt i introduktionerne til de enkelte bind af HS.

    7.1.5. Forhold til verbalkommentaren

    Kommentarkrævende ord, der ikke optræder i ODS (eller Meyers Fremmedordbog), forklares. Ord, der har skiftet betydning, eller hvis bibetydning er gået tabt, markeres for at gøre moderne læsere opmærksomme herpå. Jf. pkt. 7.3

    7.1.6. Kommentarens udformning

    Kommentaren skal holdes kort og koncis. Kommentarfrekvensen er høj i forhold til analoge udgaver, idet genkommende kommentarkrævende fænomener - afhængig af sammenhængen - kun er uforklaret, når de optræder på samme (bog)side.

    Følgende konventioner er iagttaget:

    • Lemma angives i grundform med bøjningsendelser i parentes, fx “Krigen(s)]”
    • forkortelse af lemma angives ved tre prikker, fx “den gang … med”]

    Om konventioner omkring angivelse af værk, årstal, dato etc., jf. pkt. 9.4.

    7.1.7. Vigtige hjælpemidler

    Kommentaren udnytter den eksisterende Brandes-forskning og -filologi. Vigtige hjælpemidler i kommentararbejdet er de monografiske arbejder om den unge Brandes og hovedværket:

    • Henning Fenger: Georg Brandes’ Læreaar (1955) og Den unge Brandes (1957)
    • Bertil Nolin: Den gode europén. Studier i Georg Brandes’ idéutveckling 1871-1893 (1965)
    • Gunnar Ahlström: Georg Brandes’ Hovedstrømninger (1937)
    • Jørgen Knudsens biografi Georg Brandes 1-8 (1985-2004)

    Dertil kommer brevudgaver, først og fremmest:

    • Georg og Edvard Brandes. Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd I-VIII, 1939-42. Udg. af Morten Borup, Francis Bull og John Landquist
    • Correspondance de Georg Brandes I-III, 1952-66. Udg. af Paul Krüger
    • Georg Brandes. Breve til Forældrene 1859-71 I-III, 1978. Udg. af Morten Borup og Georg Brandes. Breve til Forældrene 1872-1904 I-III, 1994. Udg. af Torben Nielsen

    Endelig er der draget nytte af Paul Krügers upublicerede personregister til GB’s Levned 1-3 (Brandes-Arkivet, AU).

    7.2. Registre (personer, værker, steder og (litterære) karakterer

    Personer, værker, steder og litterære figurer kommenteres ikke lokalt ved realkommentarer, med mindre det i særlige tilfælde skønnes nødvendigt for læserens forståelse af teksten. Stof fra disse emneområder forklares i stedet ved kortfattede registeroplysninger af generisk karakter (således at samme oplysninger til en person, et værk osv. gives overalt). Oplysningerne danner basis for elektroniske registre, der fungerer som indgange til teksterne.

    7.2.1. Personer

    forklares ved navn, fødsels- og dødsår, nationalitet og profession samt evt. andre informationer af generel karakter.

    • Eksempel
    • Emil Aarestrup (1800-1856), dansk lyriker og læge.

    7.2.1. Værker

    forklares ved forfatternavn, værktitel, (evt. serie/værk), genre og årstal samt evt. andre informationer af generel karakter.

    • Eksempel
    • Honoré de Balzac: Eugénie Grandet, 1833.

    7.2.1. Steder

    forklares ved navn (så vidt muligt i en i moderne form), politisk-geografisk kategori (fra et moderne udgangspunkt) og land samt evt. historisk uddybende oplysninger.

    • Eksempel
    • Preussen, historisk kongedømme i Tyskland (optaget i Det Tyske Kejserrige 1871).

    Verdensdele og nutidige stater registreres ikke.

    7.2.1. Litterære figurer

    forklares ved forfatter, værk og årstal samt evt. uddybende oplysninger af generel karakter (fx oplysninger fra rollelisten i et drama).

    • Eksempel
    • Allegro, Ludwig Tieck: Die verkehrte Welt, 1799 (personificeret musikalsk kategori).

    7.3. Verbalkommentarer

    Som udgangspunkt verbalkommenteres der ikke på traditionel vis. Ved datalingvistisk mellemkomst er der etableret en webservice i DSL’s ordbogsplatform, som returnerer skræddersyede ordbogsopslag til visning i direkte på hjemmesiden. Alle ord i teksterne - bortset fra de registeropmærkede egennavne: personer, værker, steder og litterære figurer - kan slås op, og i det omfang, ordet optræder i en af DSL’s relevante ordbøger for perioden, vil de relevante informationer, fx betydninger, blive vist.

    Ordbogsopslag vil først og fremmest komme fra den digitale udgave af den mest relevante historiske ordbog for perioden, Ordbog over det Danske Sprog, ODS. Hvis ordet ikke optræder her, vil der i stedet vises svar fra Meyers Fremmedordbog (MF) og, hvis det heller ikke optræder der, fra Den Danske Ordbog.

    Det sprogteknologiske arbejde har bestået af udvikling (af fuldformsliste baseret på på ODS’s ordbeskrivelser, en webservice for 1800-talsdansk, der genkender kendte bøjningsformer af ord, de hyppigste, systematiske stavevariationer for perioden og som kan håndtere opslag i ordbøgerne i DSL’s ordbøger i den mest hensigtsmæssige rækkefølge, og som desuden understøtter manuelt udvalgte undtagelser til de automatiske opslag) og siden efterprocessering. Herefter har det filologiske arbejde bestået i:

    1. at etablere ordbogslinks til de ord, der enten ikke bliver fanget automatisk eller hvor det automatiske opslag er uhensigtsmæssigt (fx benytter Brandes staveformen 'Eiendom' for 'ejendom');
    2. at udpege og markere “falske venner” i Brandes’ tekster, dvs. ord, der har skiftet betydning siden ODS, fx ‘patetisk’ eller ‘lemfældig’. Til kategorien kan også regnes ord, der havde flere betydninger, og hvor den relevante er gået tabt, fx ‘naturalisme’. Sådanne ord skal have en særlig markering for at gøre moderne læsere opmærksomme på den historiske betydning;
    3. at supplere med en kommentar i de tilfælde, hvor ordbøger ikke slår til, fordi Brandes’ bruger et ord helt uden for ordbøgernes inventar eller på en måde, der ikke er dækket af en betydningsforklaring.

    8. Tekstredegørelser

    Disse udarbejdes til alle udgavens tekster, indeholdende en bogbeskrivelse, en kort redegørelse for tilblivelse og manuskriptsituation, en oversigt over senere udgaver og oversættelser, samt en oversigt over tekstkilder (med sigler).

    8.1. Bogbeskrivelse

    Bogbeskrivelsens dokumentation af grundteksternes bibliografiske data følger mønsteret i DSL’s Danske Klassikere. Den rummer to bibliografiske aspekter:

    1. bibliografisk beskrivelse, der angiver trykforlæggets sidefordeling og komposition, samt format og (klummens) mål. Redaktionel tekst gengives i kursiv, upaginerede sider angives i [ ].
    2. så vidt muligt dokumenterede oplysninger om udgivelsesdato, oplagsstørrelse og pris(er) i boghandel.

    8.2. Tilblivelse og manuskripter

    Afsnittet redegør kort for tilblivelseshistorien, herunder evt. bevaret manuskriptmateriale samt omstændigheder for den mundtlige offentliggørelse (forelæsninger). Afsnittet skal koordineres med udgavens overordnede, ræsonnerede gennemgang af HS’s teksthistorie (ved Per Dahl), jf. pkt. 9.1.

    8.3. Senere udgaver og oversættelser

    Den summariske, punktvise liste dokumenterer optryk, udgaver og oversættelser. Der skal afslutningsvis henvises/linkes til udgavens gennemgang af HS’s teksthistorie, jf. pkt. 9.1.

    8.4. Tekstkilder

    Afsnittet, der udarbejdes af redaktionen på DSL, lister og siglerer de tekstkilder, der har været benyttet i forbindelse det tekstkritiske arbejde, jf. afsnit 2.2. ovenfor.

    9. Efterskrifter

    9.1. Indledning

    Efterskriften (eller introduktionen) er en overgribende kommentar til de enkelte bind af HS. Efterskriften leverer en indføring i det pågældende værk. Den skal levere såvel historisk kontekstualisering som analytiske og fortolkende perspektiver på værket.

    Bidragyderne er følgende:

    1. Emigrantlitteraturen (1872), lektor Torben Jelsbak, INSS, KU
    2. Den romantiske Skole i Tydskland (1873), lektor Anna Sandberg, ENGEROM, KU
    3. Reactionen i Frankrig (1874), lektor Anders Engberg-Pedersen, Litteratur, SDU
    4. Naturalismen i England (1875), lektor Robert Rix, ENGEROM, KU
    5. Den romantiske Skole i Frankrig (1882), professor Carsten Meiner, Engerom, KU
    6. Det unge Tyskland (1890), lektor Adam Paulsen, Tysk, SDU
    7. Hovedstrømningers teksthistorie, lektor emeritus Per Dahl, Litteraturhistorie, AU

    Teksterne publiceres digitalt, både på dansk og i oversættelse, på projektets netsted, georgbrandes.dk.

    9.2. Indhold, komposition og afgrænsning

    Generelt skal efterskrifterne særligt tage højde for HS som internationalt projekt – sociologisk, videnskabeligt, æstetisk eller ideologisk – ved at inddrage Brandes’ internationaliseringsstrategier, komparative metode, Europaforestillinger, verdenslitterære synspunkter, hans internationale arv og gæld el. lign.

    Efterskrifterne er bygget ensartet op (bortset fra den overgribende om HS’s teksthistorie). Hovedafsnittene, som disponeres og udfyldes på forskellig vis, og hvis relative omfang nødvendigvis veksler fra tekst til tekst, er følgende:

    1. Indledning
    2. Baggrund og tilblivelse
    3. [Frit afsnit]
    4. Modtagelse og efterliv
    5. Bibliografi

    9.2.1. Indledning

    Der er tale om en lille manchettekst, som pointerer de mest centrale problemstillinger i det følgende og den (eller de) kontekst(er), som Brandes’ tekst læses ind i.

    9.2.2. Baggrund og tilblivelse

    Afsnittet om værkets baggrund og tilblivelse rummer en redegørelse for Brandes’ situation og øvrige aktiviteter omkring tidspunktet for afholdelsen af forelæsningerne og udgivelsen af det relevante bind af HS. Men også andre typer generelle baggrunde og konkrete omstændigheder kan være anført, fx af ånds-, idé-, kultur-, litteraturhistorisk art.

    9.2.3. Frit afsnit

    Efter en kort karakteristik af indholdet har det stået forfatteren frit, hvordan værket skal analyseres og fortolkes, idet forskningsprojektets generelle pointering af HS som en international foreteelse er tænkt ind i sammenhængen.

    9.2.4. Modtagelse og efterliv

    I dette afsnit dokumenteres og anskueliggøres positioner i den samtidige reception af Brandes’ værk og den senere receptions- eller virkningshistorie, både den danske og den udenlandske.

    9.2.5. Bibliografi

    Redaktionen giver i en særskilt tekstredegørelse give overblik over manuskripter og tryk af det pågældende værk (jf. ovenfor under pkt. 8).

    Følgende bibliografiske standarder anvendes:

    Monografi: Nolin, Bertil (1965): Den gode europén. Studier i Brandes’ idéutveckling 1871-1893 med speciell hänsyn till hans förhållande till tysk, engelsk, slavisk och fransk litteratur. Uppsala: Svenska bokförlaget.

    Antologibidrag: Briens, Sylvian (2010): ”Géographie de la percée moderne: Georg Brandes et la vie parisienne” i Bourguignon Anne et al. (red.): Grands courants d’échanges Intellectuels. Georg Brandes et La France, L’Allemagne, L’Angleterre. Actes de la deuxième conference internationale Georg Brandes, Nancy, 13-15 Novembre 2008. Bern: Peter Lang, s. 242-59.

    Tidsskriftsartikel: MacFarlane, James (1979): ”Cultural Conspiracy and Civilizational Change. Henrik Ibsen, Georg Brandes, and the Modern European Mind” i Journal of European Studies 9(35), s. 155-173. [9:35 = årgang:nummer; i nogle tilfælde må det ene eller det andet udelades]

    Avisartikel: Bang, Herman (1889): ”Til Dr. Georg Brandes” i Nationaltidende, 1. august.

    9.3. Formalia og redaktionelle standarder

    • Bogtitler kursiveres, titler på enkelte kapitler, noveller, digte osv. sættes i ordinær og i anførselstegn. Aviser og bladtitler kursiveres, titler eller overskrifter på artikler bringes i ordinær og i anførselstegn.
    • Årstal angives efter komma.
    • Ved dramatisk litteratur henvises der til akt - med romertal - og scene - med arabertal - fx IV,2.
    • Sidehenvisninger skrives helt ud (s. 152-157).
    • Fremmedsprogede titler i den løbende tekst angives først på originalsprog, siden med titlen på den danske oversættelse: fx ”Friedrich von Schiller: Dom Karlos. Infant zu Spanien, 1787 (da. Don Carlos. Infant af Spanien, 1830)”.
    • Periodeangivelser m. årstal skrives fuldt ud, fx 1812-1829.
    • Datoer forkortes ”2.11.1809”. I løbende tekst skrives måneder helt ud (”(...) i starten af november (...)”.
    • Citater, tekstuddrag osv. sættes i ordinær og i anførselstegn, dog ikke ved større citater, som indrykkes og omgives af blanke linjer og uden citationstegn.
    • Der anvendes ikke fodnoter i efterskriften. Citeret eller anvendt litteratur angives i den løbende tekst i korrespondance med bibliografien efter mønstret: ”(Nolin 1965:120.)” el. ved værker i flere bd.: “(Mill 1969, 10:177-163)”.

    10. Om netstedet www.georgbrandes.dk - under udarbejdelse

    10.1. Øvrig formidling

    10.2. Opbygning

    10.3. Funktionalitet

    10.4. Hosting og vedligeholdelse

    «