Den romantiske Skole i Frankrig (1882)

|[1]|

Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Forelæsninger holdte ved Kjøbenhavns Universitet i Efteraarshalvaaret 1879
af

G. Brandes.

Den romantiske Skole i Frankrig

Kjøbenhavn.

Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).

Græbes Bogtrykkeri.

1882.

Forbemærkninger

Generelt

Georg Brandes’ tekster, ikke mindst Hovedstrømningers seks bind, er levende størrelser, der ændrede sig fra udgave til udgave i kraft af forfatterens revisioner. Disse havde med stilistik og ortografi at gøre, men også med substansen. Forfatteren blev klogere og mere indlæst i sine emner, ligesom han fik nye æstetiske og ideologiske impulser.

Dette variantapparat er selektivt, idet der er anlagt et kvantitativt defineret væsentlighedskriterium ved bedømmelsen af, hvilke varianter der skal medtages, nemlig: 2 linjers ændret tekst i form af udeladelser, tilføjelser eller omarbejdelser i forhold til førsteudgaven. Samme pragmatiske begreb om varians er lagt til grund i Jens Kr. Andersen og Chr. Jacksons »Georg Brandes: Emigrantlitteraturen« (Danske Studier, 1971) og i Per Dahls forarbejder til en bibliografi over Brandes’ forfatterskab. Udpegningen af varianter er foretaget ved hjælp af både digitale kollationeringsværktøjer og analog kontrollæsning. Straks nedenfor i en indledende prosaredegørelse til hvert bind af Hovedstrømninger, er den varians, der falder uden for perspektivet, karakteriseret og eksemplificeret.

Det, der sammenlignes, er i alle tilfælde 1.- og 2.-udgaven af de enkelte bind af Hovedstrømninger. I nogle tilfælde af udgivelseshistorien er der indimellem disse udgaver skudt en tysk udgave, som var det egentlige grundlag for revisionen. De tyske varianter er ikke medtaget i apparatet. For udgivelses- og oversættelseshistorien til de enkelte bind henvises til redegørelsen for Udgaveforhold. Her findes også i kort form en beskrivelse af de større ændringer, der forekommer i senere udgaver af de enkelte bind.

Om 2.-udgaven af Den romantiske skole i Frankrig (1892)

1. 1892-udgavens udgivelseshistorie

1.-udgaven af Den romantiske skole i Frankrig udkom i 1882 som det femte bind af Georg Brandes’ Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur. 2.-udgaven udkom i 1892. På titelbladet er angivet, at der er tale om »Anden gjennemsete Udgave« – ligesom det er tilfældet med 2.-udgaverne af Hovedstrømningernes fjerde og sjette bind. Det signalerer, at der i denne udgave er tale om få ændringer i forhold til 1.-udgaven.

1882-udgaven har to indledende mottoer af Th. de Banville og Friedrich von Schiller og består ifølge indholdsfortegnelsen af 24 unummererede kapitler, der i teksten er opdelt i 35 nummererede afsnit (I-XXXV). Den tyske 1.-udgave med titlen Die Hauptströmungen der Literatur des neunzehnten Jahrhunderts. Die romantische Schule in Frankreich, der udkom i 1886 og er oversat af W. Rudow, følger den danske 1882-udgave, hvilket også er tilfældet for 2.-udgaven af Rudows oversættelse fra 1892 samt den parallelle tyske udgave Die Literatur des neunzehnten Jahrhunderts in ihren Hauptströmungen dargestellt. Die romantische Schule in Frankreich fra 1883. Den danske gennemsete 2.-udgave fra 1892 følger nøje 1882-udgavens overordnede struktur. De får ændringer, der er foretaget i udgaven, findes ikke i de efterfølgende tyske Rudow-udgaver (3. udgave: 1894, 4. udgave: 1897 og 5. udgave: 1900[ikke verificeret]).

2. Sproglige ændringer i 1892-udgaven

Mange af de gennemgående ændringer, som registreres af varianterne mellem 1.- og 2.-udgaven i de fire første bind af Hovedstrømninger, er allerede indarbejdet i 1882-udgaven af femte bind. Det drejer sig om tekstens retoriske stilskifte væk fra forelæsningerne og fordanskning af fremmedord. Antallet af ændringer i 1892-udgaven af femte bind er derfor begrænset.

I det følgende redegøres for de ændringer, som forekommer så gennemført i 1892, at der kan tales om en generel bestræbelse hos forfatteren. Det drejer sig alle steder om ændringer, der falder uden for det ovennævnte princip for, hvornår en tekstændring optages i variantlisten: 2 linjers ændret tekst i form af udeladelser, tilføjelser eller omarbejdelser i forhold til førsteudgaven.

a. Fordanskning

Brandes erstatter i 1892-udgaven de – sammenlignet med de fire første bind – få fremmedord, der forekommer i teksten, med gængse danske ord. Fx:

Bourgeoisiet >Borgerstanden

Reminiscenser > Mindelser

Memoirer > Erindringer

applaudere > klappe

b. Modernisering

GB har i 1892-udgaven ret nøje gennemført en række ændringer på bogstavniveau. Det drejer sig i høj grad om bestemte bogstaver, der erstattes af andre, men også til en vis grad af enkelt-bogstaver, der glider ud. I det følgende gives en række grupperede eksempler. Det skal bemærkes, at en del af ændringerne er i overensstemmelse med de samtidige retstavningsreformer, jf. Henrik Galberg Jacobsens Ret og skrift. Officiel dansk retstavning 1739-2005, 2010.

c > k:

abstracte > abstrakte

Manuscripter > Manuskripter

Conservativ > Konservativ

ch > k:

Architektur >Arkitektur

Charakter > Karakter

christelig > kristelig

i > j:

Eiendommelighed > Ejendommelighed

Begeistring > Begejstring

Øie > Øje

lli > lj:

Uvillie > uvilje

z > s/c:

zart > sart

Bronzen > Broncen

eu > ø/øj:

Auditeur > Auditør

Amateur > Amatør

Zigeuner > Zigøjner

ou > u / ai > æ:

Souverain > Suveræn

qu > kv/k:

Inquisitionen > Inkvisitionen

Etiquette > Etikette

e udelades:

angaaer > angaar

ansees > anses

troer > tror

ee > é: veed > véd Epopee > Epopé een > én

-d- slettes:

glandsløs > glansløs

Tydskland > Tyskland

Grændser > Grænser

kydsk > kysk

tt > t:

Litteratur > Literatur

oe > e:

Tragoedie > Tragedie

Omarbejdelse

Om orienten i litteraturen

[...] af tyrkisk Musik.
Det var Goethe, som digterisk havde opdaget Orienten. Men dette Østerland i »West-östlicher Diwan« var Oldingens Tilflugtssted. Han greb det Hvilende, det Beskuende i den orientalske Livsbetragtning og flettede tydske Lied’er ind deri. Rückert, den store Sprogkunstner, fulgte siden dette Spor. Efter Goethes kom Oehlenschlägers Orient. Det var Barnets, Eventyrbogens, »Tusind og en Nats«, halvt persisk og halvt kjøbenhavnsk. Det var Drømmen om Aander i Lamper og Ringe, om Diamanter og Saphirer i Skjæppevis, Fantasteriets uindskrænkede Herlighed, Alt grupperet om et Par uforgjængelige, poetiske Typer. Saa fulgte Byrons Orient. Det var en stor Decoration for Lidenskaben i dens Hensynsløshed og Tungsind. Men Hugos Orient var [...] (1882:115-116)

>

[...] af tyrkisk Musik.
Først kom Oehlenschlagers Orient. Det var Barnets, Eventyrbogens, Tusind og én Nats, halvt persisk og halvt kjøbenhavnsk. Det var Drømmen om Aander i Lamper og Ringe, om Diamanter og Safirer i Skæppevis, Fantasteriets uindskrænkede Herlighed, Alt grupperet om et Par uforgjængelige, poetiske Typer. - Saa fulgte Byrons Orient. Det var en stor Dekoration for Lidenskaben i dens Hensynsløshed og Tungsind.
Derefter kom Goethes Orient. Dette Østerland i »West-östlicher Diwan« var Oldingens Tilflugtssted. Han greb det Hvilende, det Beskuende i den orientalske Livsbetragtning og flettede tyske Lied'er ind deri. Rückert, den store Sprogkunstner, fulgte siden dette Spor.
Men Hugos Orient var [...] (1892:115-116)

Omarbejdelse

Om Robert og Elisabeth Browning

[...] Aldrig før var Experimentet gjort i saa [...] (1882:163)

>

[...] Aldrig før var dette Experiment - der snart i England tilnærmelsesvis skulde gjentage sig mellem Robert og Elisabeth Browning - gjort i saa [...] (1892:163)

Tilføjelse

Om Paris

[...] »Notre Dame de Paris«, Middelalderens mørke og maleriske By med dens Standsmodsætninger, dens brogede Gadeliv og dens overtroiske Kirkelighed, endnu mindre Victor Hugo's [...] (1882:267-268 / 1892:267-268)

Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.

«