Reactionen i Frankrig (1874)

Et vist Indbegreb af Ideer og Værker, Personligheder, Handlinger, Følelser og Stemninger, som opstaae eller virke i Frankrig i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, danner for mit Øie en naturligt sammenhørende Gruppe af sociale og litterære Phænomener, der alle ordne sig om Gjenoprettelsen af en falden Storhed. Denne faldne Storhed er Autoritetsprincipet.

Ved Autoritetsprincipet forstaaer jeg det Princip, i Kraft af hvilket det enkelte Menneskes og Folkenes Liv hviler paa Respect for Traditionen. Autoriteten er en Magt og virker som Magt ved sin blotte Existents, ikke ved Grunde. Den anvender som Virkemiddel Tvang og Frygt. Den beroer paa Sindenes frivillige eller ufrivillige Underkastelse under det Givne.

Autoritetsprincipet kan hævdes i Kirke og i Stat, i Samfundet og i Familien, ja i den menneskelige Erkjendelse som Erkjendelsens og Vishedens Princip. Det blev paa den Tid, hvis Aandsliv jeg vil skildre, hævdet paa alle disse |6| Omraader. Det var paa den Tid, hvis Aandsliv jeg vil skildre, styrtet og kuldkastet paa dem alle. Det er for at forstaae, hvorledes det paany blev fremdraget og fastslaaet, hvorledes det blev befæstet og hvorledes det endnu en Gang blev sprængt, nødvendigt at see, hvorledes og i Kraft af hvilke Principer det under Revolutionen blev fældet.

Det var ikke paa een Gang blevet angrebet paa alle aandelige Omraader; men det havde vist sig, at dets Bestaaen i alle de forskjellige Livssphærer afhang af dets Bestaaen i den Sphære, der blev anseet for den høieste: Kirkens. Thi det var Kirken, der som Autoritet meddelte Autoriteten paa alle de øvrige Omraader (f. Ex. til Kongedømmet af Guds Naade, til Ægteskabet som Sacramente o. s. v.). Med Kirkens Autoritet stod og faldt derfor Autoritetsprincipet i alle de afledede Autoriteter. Da den kirkelige Autoritet var undergravet, drog den alle de andre Autoriteter efter sig i sit Fald.

Ikke at den enkelte Mand, som i det 18de Aarhundrede kraftigere og med mere Held end nogen anden havde virket for Tankens Emancipation fra Kirke og Dogmer, havde forudseet en saadan Virkning af sin Stræben. Langtfra! Voltaire[I] vilde ingen ydre Omvæltning. I hans lille Fortælling »Le monde comme il va[0001]« bliver den vise Babouc[ii] vel først meget oprørt ved Skuet af |7| Fordærvelsen i den store By Persepolis[a] og seer meget klart, hvor langt Alting er fra at være som det burde, men lidt efter lidt faaer han ogsaa Øie for de slette Forholds gode Sider, og da det afhænger af hans Rapport til Engelen Ituriel[iii], om Byen skal tilintetgjøres eller skaanes, er han absolut imod dens Ødelæggelse, ja der tænkes tilsidst end ikke af Engelen paa nogen Reform af Persepolis’s[b] Sæder, da »om Alt end ikke er godt, det dog i ethvert Fald er taaleligt«. Man kan neppe kalde dette Raisonnement revolutionært, og Voltaire[IV] er, idetmindste til Tider, af samme Mening som Babouc[v]. Man erindrer ogsaa, at Voltaire[VI] bestandig søgte til Fyrsterne, ikke til Folkene for at faae sine Ideer omsatte i Handling og ofte nok erklærede, at Kongernes og Philosophernes Sag var een. Da derfor Holbach[VII] og hans Medarbeidere lode sig forlyde med, at der »blandt hine Magthavere af Guds Naade, hine Guddommens Repræsentanter neppe engang hvert tusinde Aar fandtes en, der besad den mest almindelige Retfærdigheds- eller Medlidenhedsfølelse eller de simpleste Talenter og Dyder«, kunde Voltaire[VIII] ikke styre sin Harme. Hans Brevvexling med Kongen af Preussen[IX] indeholder ogsaa de heftigste Vredesudbrud over »Système de la nature[0002]«. Han kjendte ikke sig selv igjen i disse Disciple og i disse Consequentser.

Ikke desmindre er det Voltaire[X], der udgjør |8| det nedbrydende Princip under hele Revolutionen, ligesom Rousseau[XI] er den forenende og samlende Aand. Thi Voltaire[XII] havde knækket Autoritetsprincipet i Kraft af den individuelle Tankes Frihed, Rousseau[XIII] havde fortrængt og erstattet det ved den almindelige Følelse af Broderskab og Solidaritet. Revolutionen satte Punkt for Punkt Alt i Værk hvad disse to store Aander havde forberedt; den exequerede deres Testamente; den individuelle Tanke blev til nedbrydende Bedrift og den sociale Følelse til samlende Constitution. Voltaire[XIV] var Indignationen, Rousseau[XV] Begeistringen.

  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • »om Alt end … taaleligt«
    citat fra François de Voltaires filosofiske fortælling Le monde comme il va, 1748 Voltaire 2004, 30B:63.
    François-Marie Arouet Voltaire: Les œuvres completes de Voltaire, vol. 1-, Theodore Besterman et al. (red.), 1968 (under udgivelse).
    .
  • »blandt hine Magthavere … Dyder
    let omskrevet citat fra Paul Henri Thiry d’Holbachs værk Système social, ou principes naturels de la morale et de la politique, 1773 Holbach 1822, 2:64.
    Paul Henri Thiry d’ Holbach: Systême social, ou Principes naturels de la morale et de la politique, vol. 1-3, 1822.
    .
  • Brevvexling med Kongen af Preussen
    korrespondancen mellem François de Voltaire og Frederik 2. den Store af Preussen fra årene 1746-1757, udgivet som Lettres inédites de Voltaire, à Frédéric-le-Grande, roi du Prusse, 1802.
  • I.
    højresiderne i kapitel 1 har i førsteudgaven klummetitlen »Revolutionen.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • On accuse la génération … Bastille
    citat fra Camille Desmoulins' pamflet Discours de la lanterne aux Parisiens, 1789 Desmoulins 1789:34-36.
    Camille Desmoulins: Le Discours de la lanterne aux Parisiens, 1789.
    .
  • Revolutionen(s)
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • skulle
    præsens pluralis.
  • Rigsstænderne blive sammenkaldte
    henviser til Ludvig 16. af Frankrigs opløsning af parlamentet, hvorefter han 5.5.1789 måtte sammenkalde generalstænderne, som ikke havde været samlet i 175 år. Generalstænderne bestod af repræsentanter fra førstestand (291 gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgere).
  • katholske, apostoliske og romerske Religion
    den katolske kirke, der har hovedsæde i Rom og i sin tradition bygger på en ubrudt række af efterfølgere af de første apostle.
  • Inquisitionen
    pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri.
  • Bastillens Indtagelse
    udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
  • Nationalgarden(s)
    fransk borgervæbning oprettet i 1789 i Paris under Joseph La Fayettes kommando.
  • »den almindelige Tolerantisme«
    udtryk af abbed Claude Fauchet, som i bogen De la religion nationale, 1789, taler for lige rettigheder og tolerance over for ikke-katolikker, men samtidig hævder, at ikke-katolikker ikke kan tilkendes universel tolerance og dermed en rolle i det kristne samfund, da det ville skade den nationale ånd og lade samfundet forfalde i anarki og korruption Fauchet 1789:181-183.
    Claude Fauchet: De la religion nationale, 1789.
    .
  • »da man ikke … Ord«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:380.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Nationalforsamling
    den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • Udtryk … et borgerligt Selvmord
    udtrykket findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, der citerer fra avisen Le moniteur universel, 13.2.1790 Blanc 1852, 3:346.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Jakobiner
    medlem af den radikale politiske gruppering, Jakobinerne, under Den Franske Revolution i 1789-1799.
  • Apostrophe
    i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 11): »Hentydning«.
  • »det samme … Bartholomæusnatten«
    citat fra tale i Nationalforsamlingen af Honoré-Gabriel Riquetti de Mirabeau 13.4.1790, citeret i Discours et opinions de Mirabeau, vol. 1-3, 1820 Mirabeau 1825, 8:131.
    Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau: Œuvres de Mirabeau, vol. 1-9, M. Mérilhou (red.), 1825-1827.
    .
  • Bartholomæusnatten
    massakre i Paris på de franske protestanter, huguenotterne, natten til den 24.8.1572 (ifølge den katolske kalender Bartholomæusdag).
  • Høire
    de anti-revolutionære; egentlig en senere betegnelse for dem af Nationalforsamlingens medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne', og som sad til højre for præsidenten i salen, modsat patrioterne, som sad til venstre.
  • det Nantiske Edict
    forordning udstedt i 1598 af Henrik 4. af Frankrig og navngivet efter byen Nantes, hvor den blev udstedt. Forordningen fastslog de protestantiske huguenotters borgerlige rettigheder og ret til at udøve deres religion, dog med visse begrænsninger. Ediktet blev ophævet af Ludvig 14. af Frankrig i 1685.
  • jansenistisk
    vedrørende jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologien bør bygge alene på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
  • Erklæringen af Menneskerettighederne
    (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
  • »en monstruøs … Fornuften«
    citatet fra et officielt brev fra pave Pius 6. til de franske biskopper findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:385.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Gudsdyrkelsen hører … anden«
    citat fra en tale af Honoré-Gabriel Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789; forslaget berøres desuden i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:392.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Jeg vil ikke præke … Frihed.«
    citatet af Honoré-Gabriel Mirabeau findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 21.8.1789 Laurent 1868, 14:391.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Man har talt om … binde«
    citat fra tale af Honoré-Gabriel de Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789, findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870. Laurent 1868, 14:392.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • tredie Stand
    den uprivilegerede tredjestand omfattede borgere og bønder. De privilegerede første- og andenstænder bestod af de gejstlige og adelen.
  • i Salens høire Side
    til højre for præsidenten i Nationalforsamlingens sal sad de medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne'; til venstre sad patrioterne.
  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • Nationalforsamlingen(s)
    den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • »Høibaarne Forsamling« … Værk!«
    citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, og er dateret 14.10.1789 Laurent 1868, 14:397.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Clermont-Tonnerre … Bønskrift
    omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:398.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Til Lygtepælen … det.«
    (fr.) op i lygtepælen med NN!, hæng ham!; citatet er ikke identificeret.
  • »Hvem vil endnu … Jord.«
    let ændret citat fra tale af abbed Jean-Siffrein Maury i Nationalforsamlingen 23.12.1789, citeret i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:399.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • flau
    flov.
  • priviligerede Stænder
    første og anden stand: de gejstlige og adelen.
  • »Jødernes Laster … det.«
    citatet fra Maximilien Robespierres tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 23.-25.12.1789 Laurent 1868, 14:401.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Hvis der var … Halv-Retfærdighed.«
    citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel 16.6.1791 Laurent 1868, 14:402-403.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Revolutionen(s)
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • »I Herrer … over«
    citatet er ikke identificeret.
  • »at knuse den infame«
    (fr.: »Écrasez l’infâme«) udtryk fra François de Voltaires breve: Knus den afskyelige, dvs. kirken (eller overtroen).
  • »Aldrig har Christi … Universet«
    sammensat citat fra Jacques-François Lefrancs Conjuration contre la religion catholique et les souverains, 1792 Lefranc 1792:5 og 113-114.
    Jacques-François Lefranc: Conjuration contre la religion catholique et les souverains, 1792.
    .
  • »at Franskmændene ... Konger.«
    citatet fra pave Pius 6.s tale til kardinalerne findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:408.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Archimedes … Punkt
    det arkimediske punkt, fast holdepunkt eller sikkert grundlag; efter den græske matematiker og fysiker Archimedes, der vha. sin matematiske formel for ligevægt på en løftestang hævdede, at han ud fra et enkelt punkt kunne bevæge verden.
  • Nationalforsamlingen
    den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • Jansenister
    tilhængere af jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologi alene bør bygge på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
  • Bernardinerne
    cistercienserne, fransk klosterorden grundlagt 1098 og især udbredt af Bernhard af Clairvaux.
  • Constitutionen
    forfatningen, der gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
  • Judas's Blodpenge
    de 30 sølvmønter, som Judas fik for at forråde Kristus (Matthæusevangeliet 27,6, Det Nye Testamente).
  • Rousseaus »civile Religion«
    Jean-Jacques Rousseaus begreb om en samfundsreligion defineret ved en række dogmer, han anså for at være universelle, og som han mente, at en stat bør hævde over for sine borgere med det formål at fremme deres evne til at omgås andre mennesker og føle kærlighed til sine borgerlige forpligtelser; beskrevet i Du contrat social, ou principes du droit politique, 1762 Rousseau 1964, 3:460-469.
    Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
    .
  • »Existentsen af … Love«
    citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:468.
    Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
    .
  • humoristisk Skildring … Sogn
    gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til Camille Desmoulins' tidsskrift Les révolutions de France et de Brabant, 1791, nr. 61 Blanc 1853, 5:162-163.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • ubeedigede
    som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
  • den civile Constitution
    forfatningen, som gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
  • constitutionel Præst
    præst, som havde aflagt ed på forfatningen vedtaget i Nationalforsamlingen i 1791 og derved mht. religionsudøvelse underordnet sig det franske styre og ikke kun paven som hidtil.
  • Nationalforsamlingen
    den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • Præsterne ikke forstyrre … dem
    gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 22.10.1791 Blanc 1854, 6:206.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • da ingen Religion … Forbrydelse
    citeret i Louis Blancs Histoire de la révolution française Blanc 1854, 6:215.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Girondinerne(s)
    tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
  • »Oprørske Præster … Scepter.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 130, 31.12.1791 Laurent 1868, 14:412.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Oprørske og hyklerske … Sværd.«
    citat fra brev skrevet af justits- og indenrigsminister Jean-Marie Roland til »MM. les présidents, juges et commisaires du roi près les tribunaux criminels de départements et de districts«, 5.4.1792, trykt i avisen Le moniteur universel, 16.4.1792.
  • »I Almindelighed … selv«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792 Laurent 1868, 14:418.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »at Paven … Lettroenhed.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792 Laurent 1868, 14:419.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske Republik.
  • »Lad os sende … Lazarether.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 17.11.1791 Laurent 1868, 14:419.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Der behøves ingen Beviser.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der i en fodnote er angivet: »Discours d'Isnard, séance du 6 novembre 1794«. Blanc 1854, 6:211.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Enhver veed, … Valplads.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 15.11.1791 Laurent 1868, 14:420.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Vi kunne kun … derom.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:420.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Jeg vilde ønske … Gang.«
    citat fra Bertrand de Mollevilles erindringer Mémoires particuliers, 1816 Molleville 1816, 1:287-288.
    Antoine Francois Bertrand de Molleville: Mémoires particuliers, pour servir à l'histoire de la fin du règne de Louis XVI, vol. 1-2, 1816.
    .
  • »Du den romerske … forbi.«
    citat fra Madame Rolands brev til pave Pius 6. trykt i Oeuvres de J.-M. Ph. Roland Roland 1799-1800, 1:214.
    Jeanne Manon Roland: Œuvres de J.-M. Ph. Roland, femme de l'ex-ministre de l'intérieur, vol. 1-3, L.A. Champagneux (red.), 1799-1800.
    .
  • Cordeliererne
    Cordeliersklubben, en revolutionær politisk sammenslutning, bestående af bl.a. Jean-Paul Marat, Georges Danton og Camille Desmoulins.
  • Chateaubriand … Memoirer
    der sigtes til François-René de Chateaubriands erindringsværk Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt 1849-1850 Chateaubriand 1951, 1:295-296.
    François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
    .
  • Rosen
    rosevindue; et stort, rundt vindue med sprosser arrangeret i et mønster, der minder om bladene i en rose, som regel udfyldt med glasmalerier og placeret i vestfacaden af gotiske katedraler.
  • Revolutionstribunalet
    en af det franske styre oprettet domstol, der dømte i sager vedrørende politisk forræderi, og som blev hyppigt anvendt under Nationalkonventets såkaldte Rædselsherredømme i 1793-1794.
  • Sansculotte(n)
    medlem af sansculotterne; en gruppe bestående af de revolutionært politisk aktive blandt håndværkere, småhandlende og lønarbejdere.
  • en Bladartikel
    gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, hvor der citeres fra pamfletten Histoire des événements arrivés sur la paroisse Saint-Sulpice, 1792 Blanc 1847, 1:630.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Man har sluttet … huître««.
    sammensat citat fra Camille Desmoulins Le vieux Cordelier, nr. 2, 1793 Desmoulins 1834, 32-24.
    Camille Desmoulins: Le Vieux Cordelier de Camille Desmoulins, Seule Edition Complete, M. Matton (red.), 1834.
    .
  • jo
    her i betydningen: ikke.
  • »que l'on gobait ... huître«
    GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 20): »at man kan synke en Gud, som man sluger en Østers«.
  • »Paa den Tid … Harlekiner?«
    størstedelen af citatet findes gengivet i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris nr. 144, 7.4.1792. Begyndelsen af citatet er fra avisen Les révolutions de Paris, nr. 143, 31.3.1792, s. 24 Laurent 1868, 14:430.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • den stille Uge
    sidste uge før påskedag, med skærtorsdag og langfredag.
  • »Man bør indelukke … Befolkningen.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris, nr. 151, 26.5.1791 Laurent 1868, 14:432.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Jacobinerne(s)
    radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
  • »De have skabt Lyset … Bevægelsen,«
    citat fra Joseph-Antoine Ceruttis tale Cerutti 1791:3.
    Joseph-Antoine Cerutti: Eloge funèbre de M. de Mirabeau, prononcé le 4 avril 1791, 1791.
    .
  • Nationalforsamlingen
    den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • Republikens Constitution
    den franske forfatning vedtaget i Nationalkonventet i 1792. Forfatningen afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget i Nationalforsamlingen 1791, og dannede den første franske republik.
  • Erklæringen af Menneskerettighederne
    (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
  • »Sublime Rousseau! … Haand.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen La bouche de fer, nr. 15, 22.11.1790, s. 34 Blanc 1853, 5:126.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Billigheden(s)
    her i betydningen: rimeligheden, den sunde fornuft.
  • »Samfundspagten er … indgaaet.«
    citatet er fra Louis Antoine de Saint-Justs tale trykt som »Opinion concernant le jugement de Louis XVI«, 1792 Saint-Just 1834:5.
    Louis Antoine de Saint-Just: Œuvres de Saint-Just, represéntant du peuple à la Convention nationale, 1834.
    .
  • nøiet med
    her i betydningen: tilfreds med.
  • Girondinerne(s)
    tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
  • Adresse
    her i betydningen: åbent brev.
  • »Dette Væsen, … Gud.«
    citat fra Jean-Jacques Rousseaus Émile, ou de l'éducation, 1762 Rousseau 1969, 4:581.
    Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
    .
  • »Jeg afskyer … Gud!«
    stykket er hentet fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792 Robespierre 1840, 1:305-306.
    François Marie Isidore de Robespierre: Œuvres complètes de Maximilien Robespierre, vol. 1-3, A. Laponneraye & A. Carrel (red.), 1840.
    .
  • (Selv-)Ostracisme
    (af gr. ostrakon: potteskår) landsforvisning; egentlig en procedure i oldtidens Athen, hvorved folkeforsamlingen ved hjælp af potteskår kunne stemme om, hvorvidt en politisk leder skulle udvises fra bystaten i en periode på ti år.
  • »Hvor skulde jeg … Sværmeri«
    citat fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792 Robespierre 1840, 1:294.
    François Marie Isidore de Robespierre: Œuvres complètes de Maximilien Robespierre, vol. 1-3, A. Laponneraye & A. Carrel (red.), 1840.
    .
  • ubeediget
    som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
  • Septembermyrderierne
    massakre i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
  • »Kjæltringer, Mordere … Altrene«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Augustin Barruels Histoire du clergé pendant la révolution française, 1793 Laurent 1868, 14:422.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Carmeliter(fængslet)
    medlem af den katolske munke- og nonneorden, karmeliterordenen, stiftet i 1100-tallet.
  • »Vi sendte fra Tid … Hovedet.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1855, 7:173.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Revolutionen(s)
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • Slaget ved Moskau
    slaget om Moskva, der fandt sted 7.9.1812 ved landsbyen Borodino, var det blodigste endagsslag under Napoleonskrigene i 1804-1815.
  • Septemberdagene
    der sigtes til septembermyrderierne i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • »Religionen er en … Tømme.«
    citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792 Lequinio 1792:43.
    Joseph-Marie Lequinio: Les préjugés détruits, 1792.
    .
  • »Naar de ere … Mordere.«
    citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792 Lequinio 1792:5-6.
    Joseph-Marie Lequinio: Les préjugés détruits, 1792.
    .
  • »Naar man ved … Indskriden.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 181, 22.12.1792, s. 45 Laurent 1868, 14:433.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Dauphin('en)
    fransk kongelig titel og betegnelse for kronprinsen, i denne sammenhæng enten Louis-Joseph eller Louis 17., sønner af Ludvig 16. og Marie-Antoinette.
  • »Man hengav sig … Iagttageren.«
    citat fra Louis-Sébastien Merciers kulturhistorie Le nouveau Paris, 1797 Mercier 1797, 4:131.
    Louis-Sébastien Mercier: Le nouveau Paris, vol. 1-6, 1797.
    .
  • saturnalsk
    saturnisk, dvs. løssluppen.
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • »I Nièvre-Departementet … Convoi.«
    citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:436.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Man har anklaget … Mynten«
    citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:436.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »I, som … Mynten!«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:437.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Marche i Mynten
    omskrivning af 'gå i mønten', dvs. blive smeltet om til penge.
  • »deres philosophiske … Vildfarelser.«
    citatet fra rapporten om det filosofiske apostolat findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:440.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Decade
    10 dage, svarende til en uge i den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
  • »64 ubeedigede Præster … Skuespillere.«
    citatet fra rapporten findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:439.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • ubeedigede
    som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
  • Loven om Religionsfrihed
    .
  • 3 ventôse Aar III
    datoangivelse ifølge den franske revolutionskalender, som blev indført i oktober 1793, svarende til 21.2.1795; ventôse er revolutionskalenderens 6. måned.
  • Conventet(s)
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • Rædselsregjeringen
    en fase fra 1793 til 1794 under Den Franske Revolution, hvor det republikanske styres Nationalkonvent ledet af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
  • »Den 18de og 25de … dette.«
    citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:446.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Mirabeau … »dekatholisere« Frankrig
    Mirabeaus udsagn findes gengivet i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:408.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Saint-Denis
    kommunen er opkaldt efter Dionysius af Paris (fr. Saint-Denis), en katolsk helgen fra 200-tallet, der led martyrdøden ved halshugning.
  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • Velfærdsudvalget
    udvalg i Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Velfærdsudvalget blev ledet af Maximilien Robespierre og havde som opgave at arbejde for folkets sikkerhed.
  • Ampulla med den himmelske Salvingsolie … Kroning
    den hellige olie, som blev brugt ved salvingen af de franske konger siden Ludvig 7., blev ifølge overleveringen fundet i frankerkongen Klodevig 1.'s (fr. Clovis) sarkofag i Reims. Klodevig 1. var den første frankerkonge, der omvendte sig til katolicismen, og ifølge legenden var den hellige olie under Klodevigs dåb blevet fragtet til ham i en glasampul sendt af Helligånden med en due.
  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • Frihed, Lighed og Broderskab
    slagordene, hvorunder de revolutionære bekæmpede privilegiesamfundet under Den Franske Revolution i 1789-1799. Louis Blanc tilskriver i Histoire de la révolution française, 1847, vol. 2, s. 103, den franske filosof Louis-Claude de Saint-Martin de berømte ord.
  • »Man har gjort … slaaes«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:471.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • nye Erklæring af Menneskerettighederne
    den første Menneskerettighedserklæring (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789) blev vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling og indeholdt 17 artikler, der definerede en række individuelle rettigheder som bl.a. meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen. Ved udarbejdelsen af republikkens forfatningen i 1793 formuleredes erklæringen påny.
  • Jacobinerne
    radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
  • Bastillens Indtagelse
    udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
  • VIII.
    højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Hugo og Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
  • Girondinerne(s)
    tilhængere af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
  • »les franchises de la pensée«
    (fr.) tankens frihed.
  • Jacobinerne
    radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
  • »Frihed bestaaer … Beskytter.«
    de to udkast, undertegnet af lederne Nicolas de Condorcet og Maximilien Robespierre, er i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, stillet op over for hinanden i to spalter ved hjælp af en række citater Blanc 1856, 8:260-261.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Jeg vil først … Chimære.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:269.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Der finder … undertrykt.«
    citaterne findes oplistet over for hinanden i to spalter i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:265.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Menneskene fra … Briganter.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:266.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Menneskerettighederne
    der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
  • Menneskerettighederne
    der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
  • »Franskmand er enhver … Olding.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:5.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • underholder
    her i betydningen: forsørger, skaffer det til livets ophold nødvendige.
  • »Følelse af Sociabilitet«
    Jean-Jacques Rousseaus citat fra Du contrat social, 1762, findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1852, 4:282.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »som uformelige Stene i et Stenbrud«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:475.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Min kjære … ham.«
    brevcitatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:9.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Nationalforsamlingen
    den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • »Citoyens représentants! … o. s. v.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:476.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Notre-Dame … »Dyrkelsen af Fornuften«
    under Den Franske Revolution i 1789-1799 forsøgte det franske styre at erstatte kristendommen med en ateistisk fornuftsdyrkelse. Mange kirker blev omdannet til templer for fornuften, bl.a. Notre-Dame 10.11.1793.
  • »A la Philosophie«
    GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 28): »Til Fornuften«.
  • Hymne til Friheden
    hymnen nævnes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:480.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Han er død, den store Mand er død!«
    det anførte er en løs gengivelse fra major William Parrys The Last Days of Lord Byron, 1825. GB følger Thomas Moores »Notices of the Life of Lord Byron«, 1830 Byron 1833, 6:213.
    George Gordon, lord Byron: The Works of Lord Byron: With his Letters and Journals, vol. 1-17, Thomas Moore (red.), 1833.
    .
  • çi-devant
    GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »fordums«.
  • hellige Geneviève(s)
    katolsk helgen (ca. 420-ca. 500) og Paris' skytshelgen.
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • høieste Væsen
    et guddommeligt princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, der var inspireret af Jean-Jacques Rousseau, og som Maximillien Robespierre gjorde til centrum for religiøs og moralsk dyrkelse i 1794 under Den Franske Revolution.
  • Adresse
    her i betydningen: åbent brev.
  • »Den, siger han, … Corps.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:494-495.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Encyclopædisterne(s)
    medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, vol. 1-28, Paris 1751-1772.
  • Ideerne Forsyn … Idee
    udsagnet gengives i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:495.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Atheismen er aristokratisk.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:497.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Festen for det høieste Væsen
    moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
  • »Fanatikere, haaber … Medicinen.«
    det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862; »haaber« er imperativ pluralis Blanc 1857, 9:9 og 1858, 10:444.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Præsterne have gjort … Dyden.«
    det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:9.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Det er Jer, … Viraken.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1858, 10: 445.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Virak(en)
    her i betydningen: (falsk, overdreven) smiger.
  • Conventets Manifest
    debatindlæg fra december 1793 fremlagt af Maximilien Robespierre, der var leder af Nationalkonventet, Frankrigs parlamentariske styre i 1792-1795, bl.a. trykt i avisen Journal des débats et de la correspondance de la Société des Jacobins, amis de la constitution de 93, séante aux Jacobins a Paris, nr. 319, 17e jour du 3e mois du l'an second.
  • Conventet(s)
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • »Philosophismens Extravagancer … Forbrydelser«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:503.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Eders Herrer … deraf.«
    citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:502.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • »Du skal skjænke … Love.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:507.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Festen for det høieste Væsen
    moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • da Robespierre faldt
    Maximilien Robespierre blev 27.7.1794 arresteret af sine politiske modstandere og guillotineret dagen efter.
  • Den republikanske Kalender
    den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
  • »Løgnens, Bedrageriets … Tid«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:512.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Frihed, du … Triumph.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:519.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konsulatet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • Directoriet
    det franske republikanske styre i 1795-1799 bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
  • »Enhver … Ødelæggelse.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »imbecile«
    GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »aandssvage«; omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Aar 6
    det sjette år (22.9.1797-21.9.1798) i den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
  • »de ulykkelige … Fødder.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Revolutionen(s)
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • Krig i Vendée
    Vendéekrigen i 1793-1796 i departementet Vendée ved Frankrigs vestkyst, syd for Bretagne, hvor bønder og småadelige godsejere kæmpede imod det revolutionære styre og for den katolske kirke og monarkiet.
  • Rædselsregimentet
    en fase under Den Franske Revolution, fra 1793 til 1794, hvor det republikanske styre, Nationalkonventet under ledelse af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
  • den lovgivende Forsamling
    der sigtes til Nationalforsamlingen, som var den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • »at tilintetgjøre alle Sekter«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:458.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Jefferson … Jupiters Hoved
    gengivelse af et brevcitat skrevet af Thomas Jefferson til vennen og efterfølgeren som amerikansk præsident John Adams, 11.4.1823, udgivet i The Writings of Thomas Jefferson, vol. 7, 1855, citat s. 284.
  • Minervas underfulde Undfangelse
    den romerske mytologiske gudinde Minerva var datter af titanen Metis og guden Jupiter. Jupiter havde slugt Metis, og Minerva blev derfor undfanget inde i hans hoved. Ved sin fødsel sprang hun ud af hans pande i fuld rustning.
  • Conventet
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske Republik.
  • »Snart vil … Verdens.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:459.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Med den Fart … det.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:543.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Vor Religionsrevolution … Magt.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1869, 16:27.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Concordatet
    den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
  • II.
    højresiderne i kapitel 2 har i førsteudgaven klummetitlen »Concordatet.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • Concordatet med Rom
    den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat. Konkordatet trådte i kraft i påsken 1802.
  • 28 germinal Aar 10
    datoangivelse ifølge den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
  • Freden til Amiens
    fredstraktaten i Amiens blev underskrevet 25.3.1802 og endte Anden Koalitionskrig, 1798-1802, mellem Frankrig på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland på den anden side.
  • Toilette
    her i betydningen: stort skrud, galla.
  • Privilegiernes Gjenopstaaen
    de gejstlige og adelige begyndte under konsulatet, Frankrigs styre i 1799-1804, at genvinde de privilegier, som de havde mistet under Den Franske Revolution i 1789-1799.
  • Senatet, det lovgivende Corps og Tribunatet
    det franske republikanske styre i 1799-1804, konsulatet, var inddelt i et senat, en lovgivende forsamling og et tribunat, der henholdsvis godkendte, stemte om og drøftede de lovforslag, der var fremsat af statsrådet. Den udøvende magt lå hos tre konsuler, hvoraf Napoelon Bonaparte var førstekonsul og reelt enerådende.
  • »mere lydige end omvendte«
    citat fra Adolphe Thiers Histore du consulat et de l'empire, 1845-1862 Thiers 1845, 1:372.
    Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
    .
  • »Regenten«
    diamant på 140,64 karat (28,2 g), der anses for at være den smukkeste og klareste i verden, fundet i Indien i 1698.
  • Anmeldelse … »Le génie du christianisme«
    anmeldelsen af andenudgaven stod under rubrikken »Littérature« i avisen Gazette nationale, ou Le moniteur universel, 18.4.1802.
  • Artiklen … Mercure
    Louis Fontanes anmeldelse blev bragt i avisen Le mercure de France, 15.4.1802.
  • »pour les circonstances«
    GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 39): »for denne Lejligheds Skyld«; citat af brev fra Joseph Joubert til Pauline de Beaumont, dateret 12.9.1801 Joubert 1850, 2:296.
    Joseph Joubert: Pensées, essais, maximes et correspondance de J. Joubert, vol. 1-2, 1850.
    .
  • »det var til … Sæderne«
    citatet findes i François Mignets Histoire de la révolution française, 1824 Mignet 1824, 2:661.
    François Auguste Marie Mignet: Histoire de la révolution française, depuis 1789 jusqu'en 1814, vol. 1-2, 1824.
    .
  • Festen for det høieste Væsen
    moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
  • »Det var en … gjenopfører«
    citatet findes i François Mignets Histoire de la révolution française, 1824 Mignet 1824, 2:661.
    François Auguste Marie Mignet: Histoire de la révolution française, depuis 1789 jusqu'en 1814, vol. 1-2, 1824.
    .
  • Statsraadet
    den enhed under konsulatet, der fremsatte lovforslag for senatet, den lovgivende forsamling og tribunatet.
  • »Medlemmerne sadde … Mening.«
    citat fra Adolphe Thiers Histoire du cosulat et de l'empire, 1845-1862 Thiers 1845, 3:207.
    Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
    .
  • lille Piece af Vinet
    GB sigter til den franske matematiker og fysiker Jean-Baptiste Pérès' pamflet Comme quoi Napoléon n’a jamais existé, ou Grand erratum source d’un nombre infini d’errata, à noter dans l’histoire du XIXe siècle, 1827. I pamfletten, der er skrevet som et polemisk modsvar til Charles François Dupuis, foreslår Pérès humoristisk, at Napoleon 1. kunne være en manifestation af oldtidens solgud; GB har i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 42) ændret piecens forfatter »Vinet« til »Monod« og ikke til den rette: »Pérès«.
  • det lovgivende Corps
    den lovgivende forsamling i konsulatet, det franske styre i 1799-1804. Forsamlingen stemte om de lovforslag, som var fremsat af statsrådet og godkendt af senatet.
  • de saakaldte organiske Love
    selvstændige tillægslove til Konkordatet af 1801, der gav den franske regering en række beføjelser over den katolske og protestantiske kirke.
  • Tribunatet
    under Konsulatet, det franske styre i 1799-1804, var tribunatet den enhed, der drøftede de lovforslag, som var fremsat af statsrådet og godkendt af senatet.
  • Reduction af dets Medlemsantal til 80
    tribunatet bestod oprindelig af 100 medlemmer, men blev 4.8.1802 halveret.
  • Bisper … aflagt Ed paa Republikens Constitution
    ifølge Nationalforsamlingen, det franske styre i 1789-1792, skulle bisper og præster fra 1790 aflægge troskabsed på den franske forfatning for at kunne blive indsat i et kirkeembede.
  • Hans gamle Vaabenbrødre … Fod
    gengivelse af et citat fra Adolphe Thiers Histoire du cosulat et de l'empire, 1845-1862 Thiers 1845, 3:162.
    Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
    .
  • oplyst(e) Deisme
    den forestilling i oplysningstiden, at Gud har skabt verden og indrettet den ud fra en fornuftsorden, som han efterfølgende ikke griber ind i.
  • »Min Religion … gode.«
    det sammensatte citat findes i Adolphe Thiers' Histoire du consulat et de l'empire, 1845-1884.
  • »I Ægypten … Gud.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Louis Pierre Édouard Bignons Histoire de France, depuis le 18 brumaire, vol. 1-6, 1829-1830 Laurent 1868, 14:562.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • I Ægypten
    der sigtes til Frankrigs felttog i Egypten i 1798-1801 ledet af Napoleon Bonaparte.
  • Directoriet(s)
    det franske republikanske styre i 1795-1799, bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
  • »de Fordomme … overvinde«
    talen holdt i Luxembourg i december 1797 er citeret i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:338.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • »Ogsaa … Muselmændene?«
    proklamationen fra 28.6.1798 er citeret i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:338.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • »den gamle … Vrøvlehoveder«
    citater fra Napoleon Bonapartes breve til François Cacault 26.9.1796 (»den gamle Ræv«) og Barthélemy Catherine Joubert 18.2.1797 (»la prêtraille« og »imbecile Vrøvlehoveder«), gengivet i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:338.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • la prêtraille
    (fr.) nedsættende betegnelse for præstestanden, præsepakket.
  • Consalvi … Privatbrev
    kardinal Ercole Consalvis fortrolige brev til ministeren sir John Acton nævnes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:353.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • Odins Ravn
    ifølge nordisk mytologi har guden Odin to ravne, Hugin og Munin, der fortæller ham alt, hvad de ser og hører.
  • »Jeg veed … forbi.«
    citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:354.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • »Hvis Henrik den 8de … forsilde.«
    citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:357.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • Henrik den 8de … forandre Religionen
    Henrik 8. af England brød i 1534 med paven og den katolske kirke og grundlagde i stedet den anglikanske kirke, der fik regenten selv som overhoved.
  • Julianus Apostata … lignende Forsøg
    den romerske kejser Julian den Frafaldne (Julianus Apostata) var oprindelig kristen, men blev nyplatoniker. Han forsøgte i sin regeringsperiode at afskaffe kristendommen og indføre fuld tolerance over for ikke-kristne religioner som fx den traditionelle græsk-romerske religion.
  • Statsraadet
    den enhed under konsulatet, det franske styre i 1799-1804, der fremsatte lovforslag for senatet, den lovgivende forsamling og tribunatet.
  • Pius den 7des … Talleyrand«
    citatet fra brevet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:362.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • Den dag … Concordatet
    episoden med kardinalen, der overrakte Napoleon Bonaparte afskriften af aftalen fra 1801 (konkordatet) mellem den katolske kirke og Frankrig, gengives i Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2: 362.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • Paven i 1804 … Keiser
    med kroningen af Napoleon 1. ved pavens tilstedeværelse 2.12.1804 var afskaffelsen af konsulatet, 1799-1804, og indførelsen af kejserdømmet, 1804-1814/1815, en kendsgerning.
  • Carl d. 10de … salvet
    Karl 10. af Frankrig var bror til Ludvig 16. og Ludvig 18. af Frankrig og var af den adelige Bourbon-slægt.
  • Keiserdømmet(s)
    det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • »en lystig … Befolkning«
    citat fra Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 2:212.
    Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
    .
  • Man havde kunnet … Besøg
    der sigtes til Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 2:210.
    Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
    .
  • geistlige Keiser ... verdslige Keiser
    nævnes i Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 1:53.
    Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
    .
  • Republikens Ordning af Forholdet mellem Stat og Kirke
    under den første franske republik i 1792-1804 blev kirken underlagt staten og båndet til den katolske kirke og paven brudt. Præsterne skulle for at få embede aflægge troskabsed på republikkens statsforfatning.
  • Republiken Dødsstødet
    den første franske republik, dannet af Nationalkonventet i 1792, blev afskaffet i 1804 ved Napoleon 1.s kroning og oprettelsen af kejserdømmet.
  • den monarchiske Autoritet … styrtet
    der sigtes til enevældens fald ved oprettelsen af Nationalforsamlingen i 1789, til ophævelsen af det konstitutionelle monarki ved dannelsen af Nationalkonventet og republikken i 1792 og til guillotineringen af Ludvig 16. af Frankrig i 1793.
  • Man har betegnet … haanet
    der henvises til François Guizots artikel »La génération de 1789« trykt i tidsskriftet Revue de deux mondes, 15.2.1863.
  • »Ja min kjære … mange.«
    citatet er fx gengivet i det indledende essay i Mélanges littéraires, politiques, et morceaux inédits de C.M. Wieland, 1824 Wieland 1824:20.
    Christoph Martin Wieland: Mélanges littéraires, politiques, et morceaux inédits de C.M. Wieland, A. Loève-Veimars & Saint-Maurice (red.), 1824.
    .
  • »Keiseren … Orden.«
    citat fra et brev skrevet af historikeren Johannes Müller til broderen Johan Georg Müller efter en privataudiens hos Napoleon 1., dateret 20.11.1806 Müller 1812, 7:244.
    Johannes von Müller: Sämmtliche Werke, vol. 1-27, Johann Georg Müller (red.), 1810-1819.
    .
  • Jacobinerne
    radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
  • Robespierres Bestræbelser … Følelse
    der sigtes bl.a. til Maximilien Robespierres moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen«, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen.
  • uindskrænkede Tolerance(s)
    der sigtes til François de Voltaires begreb om universel tolerance, hvor tolerancen er uindskrænket og gælder for alle religioner, således at ingen enkeltreligion, fx katolicismen, tildeles nogen særstatus.
  • Seierherre i Italien
    Napoleon Bonaparte var leder af Frankrigs felttog i Italien i 1796-1797 under Første Koalitionskrig, 1792-1797, hvor han slog den østrigske hær og blev hyldet som sejrherre.
  • Lærdomme … 18de Aarhundredes Philosopher
    der sigtes til 1700-tallets oplysningsfilosoffer som Voltaire, Rousseau, Diderot, Holbach m.fl., der forholdt sig kritisk til de traditionelle religioner og argumenterede for religionens underordnede rolle i forhold til staten.
  • »Med mine Præfecter … vil.«
    citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:201.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • Concordatet
    den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
  • bourbonske Dynasti
    de franske monarker siden 1589, bl.a. Ludvig 16., der blev guillotineret under Den Franske Revolution, 1789-1799, var af den adelige Bourbon-slægt.
  • »Men … Sæder.«
    citatet findes i Adolphe Thiers' Histoire du consulat et de l'empire, 1845-1884 Thiers 1845, 1:366.
    Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
    .
  • »Desuden … Præsidenter.«
    det sammensatte citat findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoleón 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:340.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • »I helt gamle … skimtes.«
    citatet findes i Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802 Portalis 1802:17.
    Jean Étienne Marie Portalis: Discours et rapports du citoyen Portalis, conseillers d'État, sur l'organisation des cultes, 1802.
    .
  • »Fornuftreligion« som Rousseaus og Robespierres
    Jean-Jacques Rousseau argumenterede for en samfundsreligion baseret på en tro på et styrende fornuftsprincip og et fællesskab om den gode sag. Maximilien Robespierre videreførte Rousseaus religionsbegreb under sit lederskab af det franske Nationalkonvent i 1792-1794 ved at arrangere en kult omkring gudsbegrebet Det højeste Væsen inspireret af Rousseaus principper.
  • »som en Retfærdighed uden Domstole«
    citat fra Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802 Portalis 1802:5.
    Jean Étienne Marie Portalis: Discours et rapports du citoyen Portalis, conseillers d'État, sur l'organisation des cultes, 1802.
    .
  • »Spørgsmaalet om … overskride.«
    citat fra Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802 Portalis 1802:10.
    Jean Étienne Marie Portalis: Discours et rapports du citoyen Portalis, conseillers d'État, sur l'organisation des cultes, 1802.
    .
  • Restaurationen
    dvs. genoprettelsen af den katolske kirke i Frankrig efter indgåelsen af konkordatet i 1801 mellem det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke om forholdet mellem kirke og stat.
  • Constantins og Karl den Stores Fortjenester af Kirken
    Constantin den Store var den første kristne romerske kejser, og Karl den Store, der var konge over Frankerriget og romersk kejser, udbredte kristendommen i sit rige og blev kronet af paven i Rom.
  • »Det er en Vaccine … Frankrig.«
    citatet findes i Madame de Staëls essay Considérations sur les principaux événemens de la révolution françoise, 1818 (udgivet posthumt) Staël 1818, 2:275-276.
    Madame de Staël: Considérations sur les principaux événemens de la révolution françoise, vol. 1-3, M. le duc de Broglie et M. le baron de Staël (red.), 1818 (posthumt).
    .
  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • »Concordatet var hans Regjerings største Feil«
    citatet findes i Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 2:91.
    Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
    .
  • Hertugen af Enghiens Justitsmord
    den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
  • III.
    højresiderne i kapitel 3 har i førsteudgaven klummetitlen »Autoritetsprincipet.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • ny Anskuelse af den ydre Verden
    Isaac Newtons opdagelser, der bl.a. resulterede i formuleringen af lovene om tyngdekraften og legemers bevægelse, førte til en mekanisk beskrivelse af verdens indretning ud fra universelle love og væk fra en organisk beskrivelse, hvor verden tillagdes sjæl og formål. Hans opdagelser bevirkede, at verden nu kunne beskrives uden henvisning til Gud.
  • Bossuet … absolute Lydighed
    Jacques Bénigne Bossuet var ivrig fortaler for enevælden og argumenterede for enevældens guddommelige autoritet og folkets absolutte lydighed over for ham, fx i essayet Politique tirée de l'écriture sainte, 1679, publiceret i 1709.
  • Pascal … absolute Absurditet
    Blaise Pascal forlod i sine sene år matematikken og naturvidenskaben til fordel for katolicismen. I 1670 udkom (posthumt) hans Pensées, hvori han argumenterer for fornuftens begrænsninger og forsvarer kristendommen. Værket er skrevet, efter at Pascal i 1654 havde et guddommeligt syn, som han beskrev som en fremtrædelse af ild.
  • som Aanden i Eventyret i et Jernskrin
    der sigtes formentlig til »Fortællingen om fiskeren og trolden« i den arabiske samling af folkeeventyr Tusind og én nat. I fortællingen fanger en fisker en flaskeformet messingkrukke i sit net. Krukken er lukket med kong Salomons segl og i den holdes en oprørsk ånd fanget.
  • Monsieur le curé
    (fr.) hr. pastor.
  • Communion
    i den katolske kirke bruges betegnelsen kommunion om nadveren under messen, hvor den troende bekræfter sin tro. Den første kommunion er den troendes fulde indtræden i menighedsfællesskabet, omtrent svarende til den protestantiske konfirmation.
  • Decade
    ti dage, svarende til en uge i den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
  • Restaurationen
    dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og den væbnede folkelige opstand i juli 1830, også kaldet Julirevolutionen. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
  • Rædselsperioden
    en fase under Den Franske Revolution fra 1793 til 1794, hvor Nationalkonventet, det franske republikanske styre ledet af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen, var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
  • Proscription
    offentlig fredløs-erklæring.
  • Berøvelsen af Kirkegodset
    Nationalforsamlingen, det franske parlamentariske styre i 1789-1792, inddrog i november 1789 den katolske kirkes værdigenstande for at løse landets finanskrise.
  • Barante fortæller det om det 18de Aarhundredes Geistlighed
    der sigtes til Guillaume Prosper de Barantes litteraturhistorie Tableau de la littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809.
  • »Den Religion … tilbage.«
    citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:344.
    Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
    .
  • Revolutionen(s)
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • hørte Krokodillen græde
    sætningen spiller på ordsproget 'Når krodillen ynksomst græder, den allersnarest folk opæder', jf. Edvard Maus Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3220 Mau 1879, 1:357.
    Edvard Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, eller Ordsprog, Skjæmtesprog, Rimsprog, Mundheld, Talemaader, Tankesprog, samt et lille Udvalg af Bibelsteder : efter trykte og utrykte Kilder samlede og ordnede, tillige med nogle Varianter, Oplysninger og Henvisninger, vol. 1-2, 1879.
    .
  • Jesuiterordenen … paany blev oprettet
    jesuiterordenen blev i 1773 ophævet af paven, der var underlagt et politisk pres fra bl.a. Frankrig. Ordenen blev genoprettet i 1814.
  • »Da denne Artikel … den.«
    citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1869, 16:539.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • Lamennais i 1832 … pavelig Bulle
    der sigtes til pave Gregor 16.'s encyklika (rundskrivelse) »Mirari vos« (lat., I undrer jer) fra 15.8.1832 sendt ud mod liberalisme og religiøs ligegyldighed. »Mirari vos« blev 25.6.1834 suppleret af encyklikaen »Singulari nos« (lat., xxxxxx), der havde undertitlen »Om Lamennais' fejltagelser«.
  • banlyste … indignerede Buller
    der sigtes formentlig til encyklikaen (rundskrivelsen) »Etsi multa« fra 21.11.1873, der bl.a. fordømte Schweiz' nye liberale forbundsstat.
  • Consulatet
    Frankrigs republikanske styre i 1799-1804 med Napoleon Bonaparte som førstekonsul.
  • brutale Behandling … udsat for
    under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
  • Keiserdømmet
    det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
  • Bourbonske Restauration
    under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte den bourbonske fyrsteslægt med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
  • »Scrupuleer ikke … Tro!«
    citat fra Ludvig Holbergs Moralske Fabler, 1751; scrupuleer er imperativ af scrupulere, dvs. gøre sig skrupler Holberg 1751:153.
    Ludvig Holberg: Moralske Fabler, 1751.
    .
  • Concordatet
    den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
  • ville
    pluralis præsens.
  • første Skrift
    der sigtes til Louis de Bonalds Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile fra 1796.
  • Bourbonerne
    under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte medlemmerne af fyrsteslægten Bourbon med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
  • aaben Krig mellem Paven og ham
    under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
  • legitimistisk
    vedrørende legitimisme, et statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
  • Hertugen af Enghiens Domsfældelse
    den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig på i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
  • Fortalen til sine »Meditationer«
    der sigtes til »Préface« i bind 1 af Oeuvres de M.A. Lamartine, 1849 Lamartine 1849, 1:20.
    Alphonse de Lamartine: Oeuvres de M.A. Lamartine, vol. 1-8, 1849-1850.
    .
  • Revolutionen 1830
    Julirevolutionen i 1830, en væbnet folkelig opstand i Frankrig rettet mod det efter Den Franske Revolution i 1789-1799 genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte borgerkongen Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
  • Stuart Mill's Afhandling om De Vigny
    John Stuart Mills essay »Writings of Alfred de Vigny«, 1838, udgivet i Dissertations and Discussions, vol. 1-2, 1859 Mill 1963, 1:465-501.
    John Stuart Mill: Collected Works, vol. 1-33, J.M. Robson (red.), 1963-1991.
    .
  • »vendéenne«
    (fr.) kvinde, som støttede den kontrarevolutionære Vendéekrig i 1793-1796; GB's oversættelse i andenudgaven fra 1892 (s. 96): »Kvinde fra Vendée«, og i Samlede Skrifter (bind 5, a. 57): »Bretagnerinde«.
  • »Moi catholique entêté«
    GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bind 5, s. 58): »Jeg der er haardnakket Katolik«; let omskrevet citat fra François-René de Chateaubriands Mémoires d’outre-tombe, vol. 1-2, 1849-1850 (posthumt). Chateaubriand 1951, 2:931.
    François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
    .
  • causa victrix
    (lat.) den sejrende sag.
  • Bourbonske Restauration
    under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte den bourbonske fyrsteslægt med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
  • »En meget udpræget … Aarhundrede.«
    citat fra Sylvain Maréchals Pour et contre la Bible, 1801 Maréchal 1801:xix.
    Pierre Sylvain Maréchal: Pour et contra la Bible, 1801.
    .
  • Revolutionen(s)
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • »Mennesket kan ikke … skreven.«
    citat fra Joseph de Maistres Essai sur le principe générateur des constitutions politiques et des autres institutions humaines, 1809 Maistre 1814:44.
    Joseph de Maistre: Essai sur le principe générateur des constitutions politiques et des autres institutions humaines, 1914.
    .
  • »det er Sædvanen … Noget;«
    citat fra Joseph de Maistres Du pape, 1819 Maistre 1821, 1:321.
    Joseph de Maistre: Du pape, vol. 1-2, 1821 (»Seconde édition. Augmentée et corrigée par l'auteur«; udkom som førsteudgaven (1819) anonymt).
    .
  • »Det er Næsvished … Autoritet.«
    citatet findes i Charles de Rémusats artikel om Joseph de Maistre »Du traditionalisme«, udgivet i Revue des deux mondes, 1.5.1857 Rémusat 1857:251.
    Charles de Rémusat: »Du traditionalisme«, Revue des deux mondes, 1857 (1.5.1857).
    .
  • Ingen er forpligtet … samtykt
    omskrevet sætning fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:440.
    Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
    .
  • Souverainiteten ligger hos Folket
    Jean-Jacques Rousseaus princip om folkesuverænitet blev fremlagt i Du contrat sociale, 1762, og indbefatter, at den lovgivende magt bør udøves af folket.
  • »alle Mennesker ere lige«
    citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:351.
    Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
    .
  • »Et Folk har … deri.«
    citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762, s. 118, gengivet i Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:viii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »Mennesket er født … det«
    citat fra Jean-Jacques Rousseaus essay Discours sur l'origine et les fondemens de l'inégalité, 1755, gengivet i Louis Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xiii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »Det menneske, som … Dyr.«
    citat fra Jean-Jacques Rousseaus essay Discours sur l’origine et les fondemens de l’inégalité, 1755, gengivet i Louis Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xiii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »Samfundet følger ikke … Øvrige.«
    sidste del af citatet findes i Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:431.
    Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
    .
  • »Samfundet! … Samfundet.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xiv.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • Broderskab og Lighed
    der sigtes til de revolutionæres parole om »frihed, lighed og broderskab« under Den Franske Revolution i 1789-1799.
  • legitime Kongedømme
    kongedømme, hvis magt er grundet på arvelige rettigheder; i Frankrig princippet om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt.
  • »hvis Indhold var selve Tanken«
    let omskrevet citat fra Georg Wilhelm Friedrich Hegels Grundlinien der Philosophie des Rechts, oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, 1820 Hegel 1833, 8:314.
    G.W.F. Hegel: Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke, vol. 1-19, Karl Ludwig Michelet et al. (red.), 1832-1887.
    .
  • »die weiteren … Konsequenzen.«
    citat fra Georg Wilhelm Friedrich Hegels afhandling Grundlinien der Philosophie des Rechts, oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, 1820.
  • »Jeg har aldrig … Samfundet.«
    citat fra Charles-Louis de Secondat Montesquieus brevroman Lettres persanes, 1721 Montesquieu 1949, 1:269.
    Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Œuvres complètes, vol. 1-2, Roger Caillois (red.), 1949-1951.
    .
  • rationelle Princip
    princip udledt ved deduktion, dvs. ved logisk slutning (og altså ikke erfaringsbaseret).
  • »Gud er den … absolut.«
    omformuleret citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 1:337.
    Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
    .
  • »den indre, uskrevne Lov«, hvorom Antigone taler
    der sigtes til Sofokles' tragedie Antigone, 442 f.Kr., hvori der skelnes mellem nomos og physis, dvs. de skrevne (samfundsbestemte) og uskrevne (naturbestemte) love.
  • »Hvad Gud vil … Dyb.«
    citat fra Jean-Jacques Rousseaus Émile, ou de l'éducation, 1762 Rousseau 1869, 4:491.
    Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
    .
  • »Dersom Mennesket … dem.«
    omformuleret citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xix.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »Rousseau … øieblikkeligt.«
    sammensat citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxi-xxxii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »une langue bien faite«
    citat fra Étienne Bonnot de Condillacs afhandling La langue des calculs, udgivet posthumt i 1798 Condillac 1798, 23:7.
    Étienne Bonnot de Condillac: Oeuvres complètes de Condillac. Revues, corrigées par l’auteur, vol. 1-23, 1798.
    .
  • »Naar Chimène … Ynde.«
    citat fra Guillaume Prosper de Barantes litteraturhistorie De la littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809 Barante 1809:153.
    Guillaume Prosper de Barante: De La littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809.
    .
  • beskrivende Skole
    der sigtes til de digtere, bl.a. Jacques Delille, der anvendte genren deskriptive digte, hvor især naturen beskrives detaljeret gennem digterens omhyggelige betragtning deraf.
  • Digt i fire Sange
    der sigtes til den franske digter Antoine de Cournands digtsamling Les styles, 1781.
  • »le style c'est l'homme même«
    citat fra Georges-Louis Leclerc de Buffons tale i Académie française, »Discours sur le style«, 1753 Buffon 2007: 427.
    Georges-Louis Leclerc de Buffon: Oeuvres, Stéphane Schmitt, Cédric Crémière & Michel Delon (red.), 2007.
    .
  • »Løsningen af … Ordet«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 1:40.
    Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
    .
  • at det selvfølgelig … Sproget
    sætningen findes i en fodnote i Begrebet Angest, 1844 Kierkegaard 1997, 4:353.
    Søren Kierkegaard: Søren Kierkegaards Skrifter, vol. 1-55, Niels Jørgen Cappelørn m.fl. (red.), 1997-2012.
    .
  • »75 Børn … Politiretten«
    omskrevet citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 3:23.
    Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
    .
  • »Vi behøve … Ensformighed.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 3:63.
    Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
    .
  • »thi hvis de … Disciplin.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 3:65.
    Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
    .
  • Race(eiendommeligheden)
    her i betydningen: nationalkulturelt tilhørsforhold.
  • »Ak, dette er ikke … Speil de Andres«
    i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 452) er GB's oversættelse på vers: »Ak, dette er ej hvad mig Livet syntes! / Vel troede jeg paa Brøde, Ondskab, Had, / jeg haabed heller ej for Kval at slippe, / men i mit eget Hjerte som i Spejl / saa jeg de Andres«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af et fragment uden titel af Percy Bysshe Shelley. Fragmentet, der har førstelinjen »Alas! this is not what I thought life was«, blev posthumt trykt i 1839 af Mary Shelley Shelley 1839:52.
    Percy Bysshe Shelley: The Poetical Works of Percy Bysshe Shelley, vol. 1-4, Mary W. Shelley (red.), 1839.
    .
  • »saa at … Autoritet«
    citat fra Félicité de Lamennais' Essai sur l'indifference en matiere de religion, 1817-1824 Lammenais 1836, 2:186.
    Félicité de Lamennais: Œuvres complètes de F. de la Mennais, vol. 1-12, 1836-1837.
    .
  • »Religionen … Baand.
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:35.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • religare
    (lat.) fortøje, binde.
  • - Religionen bringer … stamme.
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xliv.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • - Religionen vil triumphere … Lov.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:li-lii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • - Religionen vil triumphere … Lov.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:li-lii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »Allerede see … Hæder.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
  • ville
    pluralis præsens.
  • ville
    præsens pluralis.
  • »Uden Pave … Tro.«
    omskrevet citat fra »Lettre a une dame russe, sur la nature et les effets du schisme, et sur l'unité catholique«, dateret 8.2.1810, udgivet i i Lettres et opuscules inédits de comte Joseph de Maistre, 1851 Maistre 1851, 2:296.
    Joseph de Maistre: Lettres et opuscules inédits du comte Joseph de Maistre, vol. 1-2, Rodolphe de Maistre (red.), 1851.
    .
  • Inquisitionen
    pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri.
  • »ved Presbyterianismen«
    se fx Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:117.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • Presbyterianisme
    en form for kristen protestantisme og særlig kirkestyreform, der ledes af kirkesamfundets ældre menighed (gr. presbyteros) i modsætning til den episkopale kirke, der ledes af biskopper og paven,.
  • Lillierne
    liljer prydede det franske kongevåben og blev derfor bl.a. symbol på monarkiet.
  • IV.
    højresiderne i kapitel 4 har i førsteudgaven klummetitlen »Traditionen i Religion, Stat og Familie.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • I en ham tilhørende Bog … derpaa.«
    randbemærkningerne findes beskrevet i Charles-Augustin Sainte-Beuves Causeries du lundi, 1851-1862 Sainte-Beuve 1855, 10:66.
    C.A. Sainte-Beuve: Causeries du lundi, vol. 1-15, 1851-1862.
    .
  • »Jeg græd og troede«
    citatet findes i forordet til førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:vii.
    François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
    .
  • i Bøger … opdrive
    GB gengiver her et citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 1:310.
    Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
    .
  • jeg gav mine … Sukker
    citatet gengives i Charles-Augustin Sainte-Beuves afhandling Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'empire, 1861 Sainte-Beuve 1861, 1:272.
    C.A. Sainte-Beuve: Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'Empire, vol. 1-2, 1861.
    .
  • »Der gives … Mysterier?«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:472.
    François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
    .
  • Dedicationen af Digtet »Le printemps d'un proscrit« 1803
    der sigtes til de tre brevformede essays »Lettres a M. Delille sur la sentiment de la pitié«, som findes afslutningsvis i udgivelsen af Joseph-François Michauds langdigt Le printemps d'un proscrit, 1803.
  • »Samfundet bør … handle.«
    citatet findes i Joseph-François Michauds langdigt Le printemps d'un proscrit, 1803 Michaud 1803:193.
    Joseph-François Michaud: Le printemps d'un proscrit, poëme en III chants, précédé d'une dissertation sur la poésie discriptive et de trois lettres à M. Delille sur la sentiment de la pitié, 1803.
    .
  • Episoder »Atala« og »René«
    François-René de Chateaubriands romaner Atala, 1801, og René, 1802, er episoder, der tjener som eksempler for fremstillingen i hovedværket Génie du christianisme, 1802.
  • Communion(en)
    i den katolske kirke bruges betegnelsen kommunion om nadveren under messen, hvor den troende bekræfter sin tro. Den første kommunion er den troendes fulde indtræden i menighedsfællesskabet, omtrent svarende til den protestantiske konfirmation.
  • »Vi vide ikke … Menneskene.«
    citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:52.
    François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
    .
  • »Saaledes seer … (célibataire).«
    citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:70.
    François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
    .
  • »De Christnes … Indbyggerantallet.«
    citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:500.
    François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
    .
  • Malthus udkomme som Facit
    der sigtes til den engelske økonom Thomas Malthus, der i An Essay on the Principle of Population, 1798, argumenterer for, at jordens befolkningstal vokser eksponentielt i forhold til fødevareressourcerne, og at væksten i befolkningstallet derfor bør begrænses.
  • »Tallet 3 … Tal.«
    citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:477.
    François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
    .
  • »I Almindelighed … Grave.«
    citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:492.
    François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
    .
  • Theodike
    teodicé; redegørelse for det teologiske og filosofiske problem: Hvorfor findes det onde, når Gud er algod og almægtig?.
  • »Er en Krokodille … Godhed!«
    sammensat citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:213.
    François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
    .
  • Chateaubriands Anmeldelse af Bonalds »Législation primitive« … Pattedyr
    GB refererer til anmeldelsen »Sur la législation primitive«, december 1802 Chateaubriand 1859-1861, 6:444.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres complètes de Chateaubriand, vol. 1-19, M. Sainte-Beuve (red.), 1859-1861.
    .
  • at den hele Chemi … Brint
    Joseph de Maistre er fx inde på forholdet i Examen de la philosophie Bacon, ou l'on traite différentes questions de philosophie rationnelle, vol. 1-2, udgivet posthumt i 1836.
  • at Fuglene … Mænd
    der sigtes til Joseph de Maistres dialog Les soirées de Saint-Pétersbourg, 1821 Maistre 1821, 2:69.
    Joseph de Maistre: Les soirées de Saint-Pétersbourg, vol. 1-2, 1821.
    .
  • »af alle Religioner … o. s. v.«
    citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:469-470.
    François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
    .
  • første Oversættelser af klassiske Oldtidspoesier
    de franske dramatikere Pierre Corneille og Jean Racine anvendte i deres dramaer stof fra den romerske historie, men udfordrede samtidig normerne for den klassiske tragediedigtning, bl.a. ved en mere sammensat karaktertegning. Deres forfatterskaber førte i 1600-tallet til en større akademisk diskussion af tragediedigtningens regler, der havde Aristoteles' skrift Om digtekunsten, ca. 300 f.Kr. som ideal, og af hvorvidt de burde overholdes. Diskussionen, der på franske refereres til som La querelle des Anciens et des Modernes, førte til formuleringen af et nyt moderne sæt regler for det franske drama,.
  • Han sammenligner … Helvede
    der sigtes til François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:754.
    François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
    .
  • »Torturernes Poesi og Kjødets og Blodets Hymner.«
    citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:755.
    François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
    .
  • afspændte
    her i betydningen: blaserte.
  • Toilettegjenstand
    her i betydningen: genstand til at pynte en overklassedames fine kjole med.
  • Constant … Bog om Religionerne … Mme de Charrière
    der sigtes til Benjamin Constants afhandling De la religion, considérée dans sa source, ses formes et son développement, vol. 1-5, 1824-1831. Afhandlingen blev udgivet i årene før Constants død i 1830, men påbegyndt under forfatterens eksil, der indledtes i 1802 som en konsekvens af hans modstand mod Napoleon Bonapartes styre.
  • »den ydmyge Levit«
    citatet er ikke identificeret; der sigtes formentlig til, at levitter flere steder i Det Gamle Testamente på Guds ordre udgjorde en kategori af tempeltjenere, der passede de dagligdags sysler i en helligdom.
  • deistisk
    vedrørende deismen, dvs. forestillingen om, at Gud har skabt verden og indrettet den ud fra en fornuftsorden, som han efterfølgende ikke griber ind i.
  • »en Intelligents, betjent af Organer«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxiii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »dette første Middel … Bevarelse«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxvi.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »den pludselige … Philanthropien«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxvi.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • De saakaldte Naturvidenskaber … »høie Metaphysik«
    GB gengiver et tekststykke fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxviii-xxxix.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »som mest … Hjerter«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxii.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »De engelske … Anlæg.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xl.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »Religionen … Voltaires«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xlv.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • 42
    sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
  • Libertiner af en Munk … Nonne
    der sigtes til ægteskabet mellem munken og den protestantiske reformator Martin Luther og nonnen Katharina von Bora. Giftermålet gav præsteægteskaber legitimitet inden for den kristne tradition.
  • »En hidsig … Polygami.«
    sammensat citat fra Louis de Bonalds Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile fra 1796 Bonald 1796, 2:305 og 308.
    Louis de Bonald: Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile, vol. 1-3, 1796.
    .
  • »Han giftede sig … Nonne.«
    citat fra François-René Chateaubriands Essai sur la littérature anglaise et considérations sur le génie des hommes, des temps et des révolutions, vol. 1-2, 1836 Chateaubriand 1859-1861, 11:554.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres complètes de Chateaubriand, vol. 1-19, M. Sainte-Beuve (red.), 1859-1861.
    .
  • hvorfor
    her i betydningen: for hvilken.
  • »Man har nu … Autoriteten.«
    citat fra Félicité de Lamennais' Essai sur l'indifférence en matière de religion, vol. 1-4, 1817-1824 Lamennais 1836-1837, 1:xxiii.
    Félicité de Lamennais: Œuvres complètes de F. de la Mennais, vol. 1-12, 1836-1837.
    .
  • maa man saavidt … Menneskelivet.
    GB gengiver et citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:16-17.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • Manden og Kvinden … Lige
    GB gengiver et citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:10.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • 5te Udg. 71
    citatet findes s. 71 i andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801, som også er den udgave, GB henviser til i det forrige.
  • »I denne Gradation … Skilsmisse«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:15.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • Bourbonernes Tilbagevenden
    under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte medlemmerne af fyrsteslægten Bourbon med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
  • IV
    bog 4 vers 299.
  • »Det huslige Samfund … Pligten.«
    lettere ændret citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:6.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • Fornødenheder
    her i betydningen: behov.
  • Paulus's Lære … Kvindens Frigørelse
    i Paulus' Første brev til Korintherne 14,33-35, i Det Nye Testamente skriver Paulus: »Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.« Med »Fremskridt i Retning af Kvindens Frigjørelse« sigter GB formentlig til, at det hos Paulus var noget nyt, at kvinder overhovedet måtte deltage i menighedens sammenkomster og forventedes at profetere.
  • det vittige Ord af Condorcet … Existents
    GB sigter til Louis de Bonalds kritiske gengivelse i Du Divorce, 1801, af et citat fra oplysningfilosoffen Nicolas de Condorcets hovedværk Esquisse d'un tableau historique des progrès de l'esprit humain, udgivet posthumt i 1795 Bonald 1801:44.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • »Ægteskabets Formaal … Lykke.«
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:46.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • Samfundets Formaal er dets egen Bevarelse
    citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:53.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • S. 107
    sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
  • Nyttephilosophien
    nyttefilosofien (utilitarismen) er en etisk teori, der især blev forsvaret af filosofferne Jeremy Bentham og John Stuart Mill, og ifølge hvilken den etisk bedste handling er den, der frembringer mest almen velfærd.
  • p. 195
    sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
  • Han anfører England som Exempel
    der sigtes til en passage i Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:130.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • bête noire
    (fr.) sorte dyr, vildsvin; i overført betydning: yndlingsaversion.
  • »Skilsmissen blev … Blodhævn.«
    delvis sammensat og frit gengivet citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:6, 177 og 125.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • legitimistiske Statsprincip
    statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
  • Conventets Project til en Civilret
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795, som afskaffede det konstitutionelle monarki og dannede den første franske republik, formulerede under udarbejdelsen af den nye forfatning i 1793 love til en civilret bl.a. angående skilsmisse.
  • Ægteskabet … skilles
    ikke identificeret.
  • »Da den ægteskabelige …Opløselighed.«
    sammensat og frit gengivet citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:11 og 34.
    Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
    .
  • socialistiske Theorier … Saint-Simonisterne
    Saint-Simonisterne var tilhængere af Saint-Simonismen, en politisk og social bevægelse i Frankrig i begyndelsen af 1800-tallet, anført af Henri de Saint-Simon. Saint-Simonisterne ønskede at løse fattigdomsproblemerne gennem industrialisering og ophævelse af ejendomsret og kapitalistisk udbytning.
  • Conventet(s)
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
  • den legitimiske Theori
    vedrørende legitimisme, et statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
  • pinligt
    her i betydningen: pinagtigt eller pinefuldt.
  • Eumeniderne(s)
    ifølge græsk mytologi de hævnende og straffende skæbnegudinder (identiske med erinyerne).
  • Ludvig den 16de … Geistlighedens civile Constitution
    under Nationalforsamlingen, det franske parlamentariske styre i 1789-1792, vedtoges 12.7.1790 en ny forordning for gejstligheden, der indskrænkede den katolske kirkes selvstændighed og bestemte, at biskopper og præster skulle aflægge ed til den franske forfatning. Trods modstand i begyndelsen stadfæstede Louis 16. den nye forordning, idet han i 1791 accepterede landets nye forfatning. Med forfatningen indførtes konstitutionelt monarki, og kongens magt indskrænkedes.
  • Directoriet(s)
    det franske republikanske styre i 1795-1799 bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
  • Emigrantlisten
    en liste over de franskmænd, der af politiske eller religiøse grunde under Den Franske Revolution og konsulatet var emigreret til nabolandene, og som udgjorde en trussel mod det nye republikanske styre. Listerne blev indført i foråret 1792 og indeholdt især navne på royalister. Kom man på listen, blev man erklæret fredløs og kunne straffes med døden.
  • Erklæringen af Menneskerettighederne
    (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
  • Concordatet
    den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
  • Bourbonerne
    medlemmerne af den franske fyrsteslægt Bourbon, hvoraf flere efterkommere havde siddet på den franske trone. Fyrsteslægten var centrum for royalisternes politiske bestræbelser på at genindføre monarkiet.
  • conseiller tutélaire
    (fr.) rådgiver.
  • Chateaubriand anmelder hans Bøger med dyb Beundring
    der sigtes til anmeldelsen »Sur la législation primitive« fra december 1802 Chateaubriand 1859-1861, 6:444.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres complètes de Chateaubriand, vol. 1-19, M. Sainte-Beuve (red.), 1859-1861.
    .
  • »Er det fatteligt … forandret.«
    citatet fra brevet fra Joseph de Maistre til Louis de Bonald findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853, hvor det dateres 1818 Nettement 1853, 1:43.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • »Efter at have … Søn.«
    citatet fra brevet fra Napoleon 1.s broder, Ludvig af Holland, til Louis de Bonald findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853, hvor det dateres 7.7.1810 Nettement 1853, 1:179.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • Billet
    her i betydningen: lille brev.
  • Keiserdømmet
    det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
  • Taler mod Jødernes … Nationalforsamlingen
    Jean Siffrein Maurys tale mod jøderne i Nationalforsamlingen 23.12.1789 omtales i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:399.
    François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
    .
  • »Jeg tilstaaer … Rom.«
    citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la Restauration, 1853 Nettement 1853, 1:180.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • Restaurationen
    dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og den væbnede folkelige opstand i juli 1830, også kaldet Julirevolutionen. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
  • Han endte … Censuren under sig
    i 1923 blev Louis de Bonald medlem af det højeste kammer i den franske regering (med titlen pair de France) og i de samme år leder af censurkommissionen.
  • V.
    højresiderne i kapitel 5 har i førsteudgaven klummetitlen »En Pilgrim og hans seraphiske Epopee.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • Keiserdømmet
    det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
  • Iliade
    der sigtes til Homers Iliaden fra ca. 700 f. Kr.. Iliaden er et længere græsk epos (fortællende digt) om grækernes belejring af Troja.
  • Felttoget i Rusland
    Napoleon 1.s felttog i Rusland forløb fra 24.6.1812 til 14.12.1812 og kulminerede i Slaget ved Borodino 7.9.1812, der var uhyre blodigt og medførte store tab for både de franske og de russiske styrker.
  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af Konsulatet og kejserdømmet.
  • Voltaires philosofiske Tragoedie
    François de Voltaire skrev en række tragedier med filosofisk indhold, som fik stor succes i hans samtid, fx Oedipe, 1718, Brutus, 1730, Zaïre, 1732, Mérope, 1743, og Sémiramis, 1748.
  • Roms og Grækenlands Republiker
    der sigtes til republikken under Romerriget i 509-27 f.Kr. og det athenske demokrati i 507-322 f.Kr.
  • nye franske Republik
    den første franske republik blev 22.9.1792 oprettet af Nationalkonventet (det franske parlamentariske styre i 1792-1795).
  • Sansculotter
    en gruppering under Den Franske Revolution, 1789-1799, der udgjorde en samling af politisk aktive håndværkere, lønarbejdere og småhandlende og især gjorde sig gældende under det republikanske styre, Nationalkonventet, i 1792-1795. Ordet sansculot anvendes også som øgenavn for de yderligtgående revolutionære.
  • Nationalforsamlingen(s)
    den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
  • Conventet(s)
    Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki og dannede den første franske republik.
  • Melpomenes Dolk
    i græsk mytologi er Melpomene tragediedigternes muse, der som en af sine attributter har en maske og en blodig dolk. GB sigter formentlig til Johan Ludvig Heibergs udtalelse om William Shakespeares tragedie Richard 3. Heiberg tvivlede på, at vi »nogensinde kunne vænne os til at se Melpomenes Dolk forvandlet til en Slagterkniv«, fra et brev til skuespilleren Frederik Høedt dateret 26.11.1852, genoptrykt i Prosaiske Skrifter, vol. 7, 1861, s. 394.
  • Kongens og Dronningens Anklagelse, Domfældelse og Død
    Ludvig 16. af Frankrig blev af Nationalkonventet, det republikanske styre i 1792-1795, dømt til døden for landsforræderi efter at være blevet anklaget for at have samarbejdet med europæiske fyrstehuse om en intervention af Frankrig. Han blev guillotineret 21.1.1793. Hans dronning Marie-Antoinette, der var Østriger og også havde øvet indflydelse på den udenlandske modstand mod revolutionen, blev guillotineret 16.10.1793.
  • Robespierres og Dantons mod Vergniaud og Gironden
    under Nationalkonventet, det franske republikanske styre i 1792-1794, kæmpede Maximilien Robespierre og Georges-Jacques Danton, der var tilhængere af den politiske gruppering Jakobinerne, mod den anden gruppering, Gironden, og Pierre Victurnien Vergniaud, der var girondiner. Den politiske kamp førte til, at girondinerne mistede magten og 21 deputerede girondinere, bl.a. Vergniaud, 31.10.1793 blev henrettet.
  • Contrarevolutionen(s) mod Robespierre
    i 1794 udstedte Nationalkonventets velfærdsudvalg, der blev ledet af Maximilien Robespierre, og som havde til opgave at arbejde for folkets sikkerhed, en lov (Loi de la Grand Terreur) mod de kontrarevolutionære, dvs. dem, der modarbejdede revolutionen, bl.a. royalisterne. Anledningen var et politisk motiveret mordforsøg på Robespierre. Loven forkortede revolutionsdomstolens juridiske proces mod de anklagede og førte til mange henrettelser. På grund af interne stridigheder i konventet førte loven imidlertid også til Robespierres henrettelse.
  • »Hvad taler Du … Anklerne.«
    citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 2:448.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • Brev fra Chaumette
    brevet gengives i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:469.
    Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
    .
  • Under Napoleon
    Napoleon regerede Frankrig først som førstekonsul i 1799-1804 og derefter som kejser i 1804-1814/1815.
  • Invalidehotellet
    det gamle invalidehotel i Paris, Hôtel des Invalides, der i 1670-1677 blev bygget som hjem for invalide krigsveteraner, blev af Napoleon udvidet væsentligt og kom til at rumme 5000 boliger.
  • Et Par Anekdoter
    anekdoterne gengives i Alfred Nettements Historie de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:80-81.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • Slaget ved Austerlitz
    François Gérards oliemaleri Bataille d’Austerlitz, 1810 (Château de Versailles). Maleriet skildrer slaget ved Austerlitz 2.12.1805, hvor Napoleon 1. besejrede koalitionen af russiske og østrigske styrker.
  • Gros de Pestbefængte i Jaffa
    Antoine-Jean Gros' oliemalerie Bonaparte visitant les pestiférés de Jaffa, 1804 (Louvre). Maleriet skildrer den pest, der udbrød i Jaffa efter slaget 3.-7.3.1799, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de osmanniske og albanske styrker.
  • Slagene ved Abukir og ved Pyramiderne
    Antoine-Jean Gros' oliemalerier Bataille d'Aboukir, 1806 (Château de Versailles), og Bonaparte haranguant l'armée avant la bataille des Pyramides, 21 juillet 1798, 1810 (Château de Versailles). Malerierne skildrer slagene i Egypten 25.7.1799 og 21.7.1798, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de osmanniske styrker.
  • Førerne for Girondinernes Parti
    blandt lederne af Girondinerne, tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799, var bl.a Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
  • »Jeg har dem … gal.«
    citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 2:469.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • »Hver Gang … Rossbach«
    citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:93.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • Seirherren ved Jena
    der sigtes til Napoleon 1., der i slaget ved den tyske by Jena 14.10.1806 besejrede de preussiske og sachsiske tropper.
  • »Naar jeg … Politik.«
    citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:94.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • »Tag dig iagt … Besiddelse.«
    citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853.
  • Delille … var i Unaade
    Jacques Delille faldt i unåde hos Napoleon 1. på grund af sit antirevolutionære digt »La pitie«, 1803.
  • siden Hertugen af Enghiens Drab indtog en fjendtlig Holdning
    den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske. François-René de Chateaubriand var stærk modstander af henrettelsen og fratrådte som en reaktion derpå sin stilling som højtstående funktionær i Napoleon 1.s regering.
  • »Hr. de Lavalette … Blad.«
    citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:100.
    Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
    .
  • Bourbonerne
    medlemmerne af den franske fyrsteslægt Bourbon, hvoraf flere efterkommere havde siddet på den franske trone. Fyrsteslægten var centrum for royalisternes politiske bestræbelser på at genindføre monarkiet og derfor Napoleon 1.s modstandere.
  • Paven besøger Napoleon
    pave Pius 7. rejste til Paris i 1804 og deltog i Napoleon 1.s kroning.
  • Paven Fange
    under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
  • Concordatet
    den 5.7.1801 indgik det republikanske styre i Frankrig og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
  • »en vue«
    (fr.) påskønnede; GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 126): »paaagtede«.
  • første Værk
    der sigtes til François-René de Chateaubriands første værker Atala, 1801, og René, 1802, der udgjorde episoder af fremstillingen i hovedværket Génie du christianisme, 1802. Bøgerne gengiver myten om det ædle vilde menneske, som endnu ikke er blevet korrumperet af civilisationen.
  • Marengo og Austerlitz
    der sigtes til slaget ved Marengo 14.6.1800, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de østrigske styrker, og til slaget ved Austerlitz 2.12.1805, hvor Napoleon 1. besejrede koalitionen af russiske og østrigske styrker.
  • Keiserdømmet(s)
    det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
  • tilbagevendte Emigranter(s)
    i løbet af Napoleon 1.s kejserdømme i 1804-1814/1815 vendte mange af de franskmænd, især royalister, der var emigreret under Den Franske Revolution, 1789-1799, tilbage til Frankrig.
  • Septemberdagene
    der sigtes til septembermyrderierne i Paris 2.-6.9.1792, en massakre, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
  • lidt Døden i Vendée
    i det franske departement Vendée indledtes i marts 1793 en stor opstand mod revolutionen. Opstanden blev anført af royalister og katolske klerikale, men blev i 1794 brutalt slået ned af det franske styre.
  • i Verdun
    der sigtes til slaget ved den franske by Verdun 20.8.1792, hvor de preussiske styrker besejrede de franske.
  • Revolutionen
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af Konsulatet og kejserdømmet.
  • Enghien i den seneste Tid
    den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
  • »Jeg har ikke … Alt.«
    citat fra François-René de Chateaubriands rejsebeskrivelse Itinéraire de Paris à Jérusalem, 1811 Chateaubriand 1969, 2:701.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Det kan synes … egne.«
    citat fra François-René de Chateaubriands rejsebeskrivelse Itinéraire de Paris à Jérusalem, 1811 Chateaubriand 1969, 2:769-770.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Men har jeg … Dage.«
    sammensat citat fra manuskriptet fra 1834 til Mémoires d'outre-tombe, der udkom posthumt 1849-1850 Chateaubriand 1951, 2:1007.
    François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
    .
  • »Peter Eremita … hellige Grav«
    der sigtes til den franske munk Peter Eremit, der drog på pilgrimsfærd til Jerusalem og besøgte Jesu grav på Golgata. Her modtog han ifølge legenden åbenbaringer. Peter Eremit vendte senere tilbage til Jerusalem som leder af korstogene.
  • »Affairen blev … Aarhundrede.«
    citat fra François-René de Chateaubriands erindringsværk Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt 1849-1850 Chateaubriand 1951, 1:287.
    François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
    .
  • »Hvorledes … Engel?«
    replikker fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:114.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Min Gjæst …Dyden.«
    citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:127.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »I hvilken Havn … Gjæstevenner«
    citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:114.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Intet vilde … Hus
    citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:109.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »fille de roi … grandeur«
    GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 131-132): »Kongemø har ringere Skønhed, Adel og Værdighed«; citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:261.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »En Tid maaskee … Aanderne.«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:135.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Scener … græske Familie ankommer i Besøg
    scenen findes i François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:125.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Episoder som Velledas død
    episoden findes i François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:274.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Enhver kjender Dantes
    der sigtes til den florentinske forfatter Dante Alighieris beskrivelse af helvede (inferno) i hovedværket Divina Commedia, ca. 1307.
  • Milton … hans Satan
    der sigtes til John Miltons beskrivelse af Satan som en oprører mod Gud i det episke langdigt Paradise Lost, 1667.
  • franske Revolution
    Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
  • »I Nationernes Guder … kommet.«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:238.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Magnanimes enfants … største digter
    François-René de Chateaubriand parafraserer i Satan-figurens replik de to første verslinjer af den franske revolutionssang La marseillaise, 1792. Sangens verslinjer lyder: »Allons enfants de la Patrie / Le jour de gloire est arrivé!«.
  • »Hurtigere end … Helvede.«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:233-234.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Et Spøgelse … Kys.«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:234-235.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Bundet med … »Kuk«.«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:235 og 237.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Man vilde … Taushed«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:241.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Han dadlede … Døden.«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:240.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Hans Stemmes … Grundvold.«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:240-241.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Disse en tom … Sværd.«
    sammensat og ændret citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:166-168.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Bist Du … Atheist
    citat fra den tyske digter Paul von Heyses digt »Sprüche« udgivet i Gedichte, første bind af Gesammelte Werke, 1872-1914 Heyse 1872, 1:67.
    Paul Heyse: Gesammelte Werke, vol. 1-38, 1872-1914.
    .
  • »on manque des renseignements«
    GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 136): »Man mangler Oplysninger«. Citatet findes i Charles-Augustin Sainte-Beuves afhandling Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'empire, 1861 Sainte-Beuve, 1861, 1:7.
    C.A. Sainte-Beuve: Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'Empire, vol. 1-2, 1861.
    .
  • (Fløiels-)Breughels Maneer
    den flamske maler Jan Brueghel den ældre fik tilnavnet Fløjls-Brueghel pga. hans maleriers bløde udtryk og motiver.
  • »I Centrum … Rum [...]«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:139.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • glimrende
    her i betydningen: lysende, glansfuld.
  • O honte … purpurines
    citat fra Évariste de Parnys La guerre des dieux, 1799 Parny 1799:167.
    Évariste de Parny: La Guerre des dieux, 1799.
    .
  • »Nogle bevogte … Armee.«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:141.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Viennent après … tapisserie
    citat fra Évariste de Parnys La guerre des dieux, 1799 Parny 1799:19.
    Évariste de Parny: La Guerre des dieux, 1799.
    .
  • »Da disse Kirkens … yeux).«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:149.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • glimrende
    her i betydningen: lysende, glansfuld.
  • »De Udkaarnes … Du!«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:142.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Langtfra Englenes … Løb.«
    sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:145.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Anraabt af … vide.«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:146.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Naar Folkenes … Sidste.«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:145.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • »Naar Folkenes … Sidste.«
    citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:145.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • Lammet som hos Parny
    der sigtes til lammet i Évariste de Parnys La Guerre des dieux, 1799 Parny 1799:8.
    Évariste de Parny: La Guerre des dieux, 1799.
    .
  • hvidnede i Lammets Blod
    der sigtes til François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:149.
    François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
    .
  • VI.
    højresiderne i kapitel 6 har i førsteudgaven klummetitlen »En Prophetinde og hendes hellige Værk.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • VII.
    højresiderne i kapitel 7 har i førsteudgaven klummetitlen »Lyrik og Erotik.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • VIII.
    højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Det formelle Autoritetsprincips Opløsning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • IX.
    højresiderne i kapitel 9 har i førsteudgaven klummetitlen »Det reelle Autoritetsprincips Opløsning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
  • 1 kommentarer er ikke tilknyttet databasen

Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.

«